
Af Knud Abildtrup
AARHUS: Politikerne i Aarhus skal igen ud i en vanskelig sparerunde - 227 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. i 2013-15. Og ifølge Magistratens oplysninger er der lagt op til at skåne socialområdet, der måtte holde meget for i sidste sparerunde.
Socialområdet har i forvejen gennemført betydelige besparelser udover de generelle besparelser i kommunen. Hertil kommer, at socialområdet i medfør af budgetforlig i tidligere år har modtaget en række tidsbegrænsede bevillinger, der udløber med udgangen af 2011, oplyser Magistraten.
- På den baggrund er sparemålet for socialområdet nedjusteret til 15 mio. kr. hvilket udgør ca. 30 pt. af det sparemål, områdets forholdsmæssige andel af udgifterne ville have resulteret i.
Magistraten konstaterer, at kommunens økonomi er belastet af en række merudgifter, der gør det påkrævet, at der gennemføres initiativer for fortsat at opretholde den økonomiske balance fra budgettet for 2011-2014.
Eksempler på merudgifter er ikke-styrbare serviceområder såsom vederlagsfri fysioterapi og BPA (handicaphjælperordning) samt særligt dyre enkeltsager og fritidstilbud for børn og unge med handicap.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.