Elever, der modtager specialundervisning, kommer videre i uddannelses-sysstemet
14. MAR 2008 9.09
Elever, der modtager specialundervisning, kommer videre i uddannelsessystemet efter endt folkeskole.
AKF har undersøgt, hvilket udbytte 128 unge på 25 skoler har haft af den specialundervisning, de har modtaget i folkeskolen. De unge følges i undersøgelsen i op til tre år efter, at de har forladt skolen.
Stort set alle elever har været glade for at gå i specialklasse i folkeskolen eller på specialskole. Det har bl.a. været rart at modtage undervisning sammen med elever, der har faglige problemer, ligesom de selv har. Alle, på nær én elev, er kommet videre i uddannelse eller arbejdspraktik, og stort set alle er også tilfredse med disse tilbud. De elever, der er forsat på en efterskole, hvilket gælder de fleste, satser på at få en 9.-klasses-afgangsprøve, viser undersøgelsen.
Undersøgelsen viser, at der er stor variation i elevgruppen, hvilket ifølge både elever og lærere er et problem for gennemførelsen af undervisningen. Specialundervisningstilbuddene er målrettet børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Alligevel henvises der i stigende omfang elever med specifikke psykiatriske diagnoser og børn med svære socioemotionelle problemer, som lærerne ikke altid føler sig rustede til at undervise.
- Det kræver et stort overblik og meget erfaring at tilgodese alle elever og sikre, at de bliver udfordret fagligt optimalt i specialundervisningen, ligesom man skal tilpasse undervisningen til de enkelte elever, fordi elevgruppen fagligt set er meget forskellig, siger Jill Mehlbye fra AKF, der står bag undersøgelsen.
- Der er desuden et stort behov for kvalificeret faglig supervision. Flere skoler gør opmærksom på, at de ikke modtager tilstrækkelig – og måske slet ingen – faglig supervision. Det er også svært at skaffe kvalificerede, uddannede lærere til specialundervisningen. Her er der behov for en særlig indsats.
AKF har undersøgt, hvilket udbytte 128 unge på 25 skoler har haft af den specialundervisning, de har modtaget i folkeskolen. De unge følges i undersøgelsen i op til tre år efter, at de har forladt skolen.
Stort set alle elever har været glade for at gå i specialklasse i folkeskolen eller på specialskole. Det har bl.a. været rart at modtage undervisning sammen med elever, der har faglige problemer, ligesom de selv har. Alle, på nær én elev, er kommet videre i uddannelse eller arbejdspraktik, og stort set alle er også tilfredse med disse tilbud. De elever, der er forsat på en efterskole, hvilket gælder de fleste, satser på at få en 9.-klasses-afgangsprøve, viser undersøgelsen.
Undersøgelsen viser, at der er stor variation i elevgruppen, hvilket ifølge både elever og lærere er et problem for gennemførelsen af undervisningen. Specialundervisningstilbuddene er målrettet børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Alligevel henvises der i stigende omfang elever med specifikke psykiatriske diagnoser og børn med svære socioemotionelle problemer, som lærerne ikke altid føler sig rustede til at undervise.
- Det kræver et stort overblik og meget erfaring at tilgodese alle elever og sikre, at de bliver udfordret fagligt optimalt i specialundervisningen, ligesom man skal tilpasse undervisningen til de enkelte elever, fordi elevgruppen fagligt set er meget forskellig, siger Jill Mehlbye fra AKF, der står bag undersøgelsen.
- Der er desuden et stort behov for kvalificeret faglig supervision. Flere skoler gør opmærksom på, at de ikke modtager tilstrækkelig – og måske slet ingen – faglig supervision. Det er også svært at skaffe kvalificerede, uddannede lærere til specialundervisningen. Her er der behov for en særlig indsats.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
