KOLDING: Beboerne i de 400 boliger, der efter planen skal opføres i den nye bydel Marina City ved Skamlingvejen, kommer måske til at få deres varme ved hjælp af energi, som er trukket ud af spildevandet fra alle Kolding Kommunes husstande, skriver JyskeVestkysten.
Ideen om den alternative varmekilde er inspireret af BlueKoldings banebrydende projekt i Kolding Åpark, hvor Alfabos 83 ungdomsboliger netop opvarmes ved hjælp af spildevand, som sendes igennem et rørsystem, der minder om et jordvarmeanlæg. I stedet for at trække varme ud af jord, suger BlueKolding her al varmen ud af spildevandet, som er mellem otte og 18 grader varmt, når det løber igennem rørsystemet på sin vej ud til rensningsanlægget i Agtrup.
Koldings politikere har vedtaget, at Marina City skal være et bæredygtigt byområde, som illustrerer cirkulær økonomi i byudvikling og byggeri. Området er allerede blevet præcertificeret med 'guld', hvilket dokumenterer, at området i henhold til de nuværende planer bliver blandt de mest bæredygtige bydele i Danmark og internationalt. BlueKolding har netop modtaget en fornem tysk designpris, German Design Award 2020, for sin banebrydende spildevandsopvarmning af det orange hus.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.