Forsker:
Styring er blevet et “fy-ord”, men det er nødvendigt

I årtier har beskæftigelsesområdet været kendetegnet ved reglementer, der bestemmer, hvordan kommunerne skal få ledige borgere i arbejde eller uddannelse. Men nu skal der altså én gang for alle tyndes ud i regel-bunken, så både borgere og medarbejdere kan slippe for de mange proceskrav og stram statslig styring.

Det er i hvert fald kernen i det udspil til en beskæftigelsesreform, som regeringen allerede i sit regeringsgrundlag tegnede de første skitser til.

Den endelige aftale lader endnu vente på sig, men én ting lader til at være helt sikker: Der skal spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet, og overskriften er fortsat “frisættelse”.

Og hvordan gør man så det? Hvad kræver det egentlig af forvaltningsledelse, stabsfunktioner og fagkoordinatorer at understøtte ambitionen om mere faglig frihed og en bedre indsats for og med borgerne? Hvordan balanceres fleksibilitet med fælles retning? Hvordan skabes der rum til faglige skøn, samtidig med at der er fælles mål og retning for indsatsen?

Kompetencer til ledelsestoppen

Netop det har erhvervspsykologen og forskeren i offentlig styring, Lykke Mose, undersøgt. Derfor er hun også at finde til KL’s beskæftigelsestræf onsdag, hvor hun holder oplæg.

Og hendes hovedbudskab er ikke til at tage fejl af: Frisættelse handler ikke kun om at fjerne regler – det kræver en ny måde at styre og lede på.

- Vi snakker meget om, at frisættelse kræver, at man klæder medarbejderne på med nye kompetencer, men jeg synes ofte, vi glemmer at tale om, at det i lige så høj grad kræver, at den øverste ledelse klædes på til at understøtte processen på en måde, hvor man lokalt kan varetage de frihedsgrader, som det politisk er intentionen at give, siger Lykke Mose til DK Nyt.

Adspurgt, hvad det kræver af ledere ude i kommunen at understøtte frisættelsen uden at miste retning og fællesmål, lyder svaret “mere ledelse”.

- Det er en helt anden rammesætning, der betyder, at man som leder både skal have øje for, hvad de endelige mål er, mens man samtidig skal have øje for, hvordan man bedst muligt kan hjælpe medarbejderen derhen, siger hun og understreger:

- Og det vil for de fleste kræve mere ledelse, men en anden form for ledelse, hvor man understøtter udviklingen af det nye samarbejde, hvor medarbejderne har mere ansvar og større råderum.

Styring: Et “fy-ord”

Blandt andet derfor må vi ikke glemme, at der er brug for styring, mener forskeren - også selvom det for mange er blevet et “fy-ord”.

- Styring er blevet noget, der står i kontrast til frisættelse for mange. Og det er en mærkelig logik, fordi vi har jo ikke nogen offentlig sektor uden styring. Hele demokratiet hviler jo på styring, siger Lykke Mose og fortsætter:

- Men vi har brug for en mere frisættende styring, der muliggør, at man lokalt kan bruge al den professionalisme, faglighed og erfaring, som man har til at lave nye, gode løsninger.

Med en mere frisættende styring skal man ifølge Lykke Mose også kigge på, hvad det er, vi måler på - da det ofte er dét, vi måler på, der bliver gjort.

- Hvis du har en styring, hvor du kun kan blive hængt op på, om du overholder budgetter og jura, bliver systemet mere optaget af det, end at lykkes med at få folk i beskæftigelse, siger hun.

Hun forklarer, at man ved at fjerne diverse proceskrav og regler i højere grad kan blive mere optaget af, hvordan man skaber nogle meningsfulde rammer for borgeren.

- I dag er der lavet retningslinjer og lovgivning for, om vi må træde til højre eller venstre. Måske kan man godt sige, at vi skal tilbage til at bruge vores almindelige, sunde fornuft lidt mere, siger Lykke Mose.