Tænk hvis det havde været en digital virus

En række nedbrud forleden af hjemmesider for så betydende institutioner som Det Hvide Hus, den britiske regering, Amazon, BBC, CNN, New York Times og flere andre nåede lige at antænde en bekymret tvivl. Hvad var nu det? Russerne? Kineserne? Nordkoreanerne? Og hvis, hvor galt ville det så kunne gå?

Heldigvis viste det sig relativt hurtigt, at der var tale om et uplanlagt, ikke-ondsindet nedbrud, der nok kom ubelejligt, men dog i det mindste lod sig løse, uden at man måtte forvente et nyt forsøg på at lægge noget ned. En dobbelt illustration af hvor sårbar en digitaliseret verden er. Dobbelt fordi noget kan gå galt “af sig selv”, eller noget kan gå galt, fordi nogen bevidst vil det.

Men det er også en illustration af digitaliseringens fortræffeligheder - så længe det alt sammen virker, forstås. Med hjemmearbejde, virtuelle møder og så videre har det længe stået klart, at vi som samfund ville være blevet ramt helt anderledes af coronaen, hvis de digitale muligheder for at stå i forbindelse med hinanden over afstand ikke havde fandtes, eller hvis det havde været en digital virus, der havde lagt alting ned.

"Vi står stærkt og har et godt udgangspunkt", havde finansminister Nicolai Wammen da også konstateret dagen før nedbruddet, som ikke ændrer noget ved hans konklusion: At der skal endnu mere fart på. Ordene faldt på DI Digitals (delvis fysiske, delvis virtuelle) årsmøde, hvor finansministeren kaldte graden af digitalisering “et helt afgørende værktøj”.

“Corona har vist potentialet i fuld skala”, sagde han, og i den sammenhæng er det faktisk bemærkelsesværdigt, at både Coronapas-appen og nye funktionaliteter i MinSundhed-appen er blevet både udviklet og implementeret temmelig meget hurtigere, end vi er vant til med offentlige it-opgaver. Skandaler med efterregninger for at rette op på forældet softwares indbyggede svagheder er også udeblevet, og man har i det hele tage svært ved at genkende forløbet fra tidligere tiders Amanda, Daccis, Polsag, Polask, EFI, og hvad har vi.

Når bortses fra lejlighedsvise, kortvarige forstyrrelser, så viser Coronapas-appen faktisk ens coronapas, og det gør også MinSundhed-appen, som tillige viser ens testsvar. Man får den tanke, at det er fordi, det har skullet gå hurtigt, at det også er gået glat.

Hvis man skal bygge noget fysisk, er det en udmærket idé at sørge for at få det beskrevet nøje, så man ved, hvad man får, og hverken byggematerialer eller værktøj ændrer sig nævneværdigt, før processen når frem til, at der kan afgives bestilling. Helt anderledes er det, når der skal bygges noget digitalt, så kan både hardware og software nå at blive forældet, inden man er færdig med at skrive specifikationerne, så man ender med at bestille noget, der er ubrugeligt, når det engang bliver leveret. Det er ikke en påstand, det er en iagttagelse jævnfør de allerede nævnte eksempler.

Coronaen har anvist nye måder at arbejde på, som formentlig i et vist omfang vil blive en del af hverdagen, også når den vender tilbage til før-normaliteten. På samme måde bør man tage bestik af, hvordan digitale løsninger påtvunget af coronaen nok var hastværk, men ikke nødvendigvis lastværk.