IKAST-BRANDE: I 2021 vedtog kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande "Kodeks for god politisk adfærd", der skal sikre en respektfuld omgangstone mellem partierne. Dog gælder kodekset kun inden for byrådssalen, mens debatten udenfor – særligt på Facebook – ofte er præget af en skarp og hård tone. På de sociale medier ønsker borgmester Ib Lauritsen (V) imidlertid ikke at gribe ind. Det skriver TV Midtvest.
- Vi har et kodeks, men uanset hvad kommer det ikke til at gælde på Facebook. Det gælder alene byrådsarbejdet, siger han.
Byrådspolitikere på tværs af partier på Facebook har blandt andet beskyldt hinanden for at "lyve" og være "destruktive". Borgmesteren anerkender, at tonen er hård på Facebook, men fastslår i samme ombæring, at: "Politik er en kampsport. Og selv i kampsport er der regler. Følger man ikke dem, så udstiller man sig selv:"
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.