
KØBENHAVN: Det er fire år siden, at DR Søndag bragte skjulte optagelser fra plejehjemmet Fælledgården i København, og i dag har Københavns Byret afgjort, at beboere og personale er blevet krænket, oplyser DR Nyheder.
De to journalister, Marike Jensen og Miki Mistrati, er idømt 20 dages betinget fængsel for ulovlige optagelser på plejehjemmet.
Den ene havde taget job i to måneder som sosu-vikar og dokumenterede med skjult kamera blandt andet en hård tone fra nogle ansatte over for beboerne.
Ifølge Byretten er optagelserne sket på et ikke frit tilgængeligt sted og uden samtykke. Optagelserne viste beboerne i private situationer, herunder på toilettet og nøgen i sengen under udførelse af nedre toilette.
Desuden blev de ansatte fotograferet under omstændigheder, der åbenbart kunne forlanges unddraget offentligheden.
Udsendelsen kritiserede også mangelfuld rengøring, manglende bleskift/toiletbesøg, og at liggesår var et generelt problem, og den medførte voldsom debat.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.