De populære elløbehjul findes overalt på gaderne i de større danske og europæiske byer. Men selvom udbyderne af leje-løbehjul reklamerer med miljøvenlige slogans, så betyder elløbehjulenes korte levetid, at de udleder mere CO2 i to ud af tre tilfælde, skriver Ingeniøren.
Tidligere har Ingeniøren skrevet om en amerikansk undersøgelse fra North Carolina State University, der viser, at elløbehjulene ikke er så grønne endda. Og den konklusion bakkes der nu op om i en rapport fra det tyske miljøagentur UBA. Da de største miljøpåvirkninger af elløbehjulene skyldes deres produktion, er elløbehjulenes levetid et vigtigt aspekt i den samlede vurdering af deres miljøvenlighed, står der i rapporten fra UBA, der nævner, at de indtil videre ikke har nogen pålidelige oplysninger om holdbarhed og levetid. De henviser til tidligere undersøgelser, der peger på, at elløbehjulene ikke holder i mere end et par måneder.
- Trods levetiden er elløbehjulene helt klart bedre end bilen. Men sammenlignet med cyklen er elløbehjulene betydeligt mere miljøskadelige og derfor ikke et godt alternativ, siger lederen af det tyske miljøagentur, Maria Krautzberger.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.