
MIDDELFART: Det årlige Klimafolkemøde i Middelfart er i gang. Årets tema er Klimahandling sammen. Klimafolkemødet har tre ben: Et folkeligt, et politisk og et fagligt, beskriver arrangørerne.
Ved åbningtalen siger Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S):
- Vi har i kommunerne en lang række muligheder for at gøre noget for klimaet. Men uanset hvor ambitiøse klimaplaner vi har, så når vi ikke langt, hvis vi ikke involverer civilsamfundet. Det er fint at sætte mål, men det er reelle resultater, som tæller.
På havnen er der sat op til det store arrangement som i tre dage skal facilitere debatter, workshops og taler - alt sammen om klima. Der vil være både kommunale, regionale, statslige og private aktører til stede, som alle skal bidrage med perspektiver på den klimaudfordring, som vi står over for.
Læring i fokus
Klimaminister Dan Jørgensen (S) overtager ordet:
- Min hovedpointe er, at vi kan bekæmpe klimaforandring i Danmark, og vi som land kan gøre en forskel. Det kan vi ved at lære, hvad vi kan gøre. Vi skal ikke kun få mere af det grønne, vi skal også gøre noget ved det sorte, siger han.
Klimamødet har inviteret en lang række aktører, som vil komme med deres bud på, hvilke klimaløsninger Danmark skal have i spil.
Dog mener direktør i Concito, Christian Ibsen, ikke at læring er nok.
- Der er langt fra viden til handling, siger han.
Siden 2019 har Region Syddanmark og Middelfart i samarbejde arbejdet på, at Klimafolkemødet skulle udvikle sig fra en lokal til en national begivenhed. Sidste år i 2021 deltog ca. 8.000 mennesker til arrangementet, hvilket har været rekord frem til nu.
Klimafolkemødet foregår fra 1.-3. september på KulturØpladsen i Middelfart.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.