Det blev dyrere at drive en kommune i 2025, hvor kommunernes udgifter samlet steg med 22 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på fem procent, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
I Kommunernes Landsforening hæfter formand Peter Rahbæk Juel (S), der er borgmester i Odense, sig især ved en stigning i udgifterne på det specialiserede socialområde på 2,6 milliarder kroner.
- I rigtig mange år har vi nu set, at udgifterne til hjælpen til nogle af vores mest udsatte borgere bare stiger og stiger. Det kan vi ikke blive ved med.
- Der er derfor et kæmpe behov for, at vi får forbedret rammerne, så vi både har mulighed for at give borgerne den rigtige hjælp og samtidig kan styre økonomien i kommunerne og have råd til det velfærdssamfund, som vi alle ønsker os, siger han i en pressemeddelelse.
Det specialiserede socialområde dækker blandt andet over udsatte børn og unge, voksne handicappede og borgere med psykiske lidelser.
Ifølge Kurt Houlberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), brugte kommunerne samlet set faktisk 1,5 milliarder kroner mindre på service, altså alt fra børnepasning til ældrepleje, i 2025 end de havde budgetteret med.
Men til gengæld overskrider kommunerne typisk deres budget på det specialiserede socialområde, fordi udgifterne stiger over en bred kam.
Det skyldes for eksempel flere udsatte børn og unge med forebyggende foranstaltninger eller anbringelser og flere voksne borgere med fysiske eller psykiske handicap.
- Den store vækst på voksenområdet er i forhold til botilbud. Det handler både om, at flere borgere har behov for botilbud, men også at flere har komplekse behov og derfor oftere har brug for nogle mere omfattende indsatser.
- Det kan eksempelvis være borgere, som er meget udadreagerende, der har brug for særlige tilbud, hvor der måske kun bor en enkelt eller få beboere, som kræver personale døgnet rundt, siger Kurt Houlberg.
Behov for ny model
De senere år har private botilbud udgjort en stigende andel af botilbuddene. Peter Rahbæk Juel peger på, at der er brug for en ny takstmodel, så botilbud ikke selv kan bestemme prisen.
Ifølge KL er de private tilbud ofte dyrere end tilsvarende kommunale tilbud, lyder det fra KL i pressemeddelelsen.
En aftale mellem SVM-regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale satte gang i 25 initiativer på socialområdet, blandt andet om en ny takstmodel. Men partierne nåede ikke i mål med forhandlingerne om takstmodellen, før der blev udskrevet valg.
- Det er afgørende, at en ny regering hurtigt får genoptaget dem og forhandlet en model igennem, siger KL-formanden.
Samtidig bør det være en hovedprioritet for en ny regering at sætte ind mod et stigende antal sager, hvor kriminelle udnytter socialområdet til at hvidvaske penge.
- Vi står med tal fra Hvidvasksekretariatet, som viser, at der er underretninger om mulig økonomisk kriminalitet på hele 40 procent af de private botilbud.
- Det er helt uhørt, at skattekroner fylder kriminelles lommer frem for at gå til at hjælpe sårbare borgere, siger Peter Rahbæk Juel.
Mens udgifterne er steget de senere år, har kommunerne fået kritik for behandlingen af blandt andet handicappede. Blandt andet fra borgerinitiativet #enmillionstemmer, som blev startet af en gruppe pårørende.
De mener blandt andet, at afgørelser på området alt for ofte kun er baseret på økonomi.
Med den politiske aftale skal forhold for borgerne forbedres, blandt andet ved lettere adgang til hjælpemidler og færre revurderinger af allerede tildelt hjælp.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
