
Formanden for UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Ole Daugbjerg, er efterhånden 'lidt arrig'. De sidste to store, danske trafikforlig har ikke tildelt regionen andet end sølle 10 millioner kroner til en kombiterminal i Padborg, og dermed har politikerne ikke blot forkastet visionerne for den sønderjyske del af landet, men også fuldstændig tabt det internationale udsyn.
Og Ole Daugbjerg peger nu på, at nyeste forlig om Togfonden DK mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, hvor der afsættes 28,5 milliarder kroner til at give den danske jernbane et løft, trækker i samme navlepillende retning.
- Den nye plan med elektrificeringen af jernbanenettet er simpelthen ikke tænkt ind i en vision, hvor vi tænker Danmark i forbindelse med Europa. Det virker fuldstændig grotesk, at man går i gang med at kigge på de danske togforbindelser uden at følge dem hele vejen til Hamborg, siger Ole Daugbjerg til dk-teknik.
UdviklingsRåd Sønderjylland, der dækker Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder kommuner, har i mange år forsøgt at råbe det danske folketing op i infrastruktur-debatten. Og om nyeste forlig fortæller Ole Daugbjerg, at UdviklingsRåd Sønderjylland er 'blevet hørt præcis lige så meget, som vi plejer.'
- Hvis man tegner en akse fra Oslo og ned til Danmarks vigtigste havn, som uden nogen form for tvivl er Hamborg, kan man konstatere, at det virker, som om man slet ikke har opfattet, at det sidste stræk fra de befolkningstætte byer og ned til Hamborg, overhovedet findes.
Abonnenter på dk-teknik kan læse hele historien her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.