Uffe Elbæk har forladt Fri Grønne. Det bekræfter Frie Grønne over for B.T.
- Når et medlem ikke ønsker at være med i Frie Grønne længere, er det da altid lidt trist. Det kommer dog ikke som den store overraskelse, at Uffe ikke kan se sig selv i Frie Grønne, da det har været tydeligt gennem de seneste par år, at han ikke for alvor følte sig på rette hylde, siger politisk leder af Frie Grønne, Sikandar Siddique, til B.T.
Udmeldelsen kommer efter længere tids uenigheder mellem Uffe Elbæk og Frie Grønne om hvorvidt venstrefløjspartiet burde slå sig sammen med Grøn Alliance og Alternativet for at undgå stemmespild ved det kommende folketingsvalg.
Blandt andet andet har den tidligere stifter af Alternativet i et stort interview med Information opfordret til, at Frie Grønne og Alternativet bør slå sig sammen i et fælles grønt parti. Et forslag, som Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, blankt har afvist. Uffe Elbæk meddelte allerede i september 2020 at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.
Uffe Elbæk har meldt sig ind i sit gamle parti, Alternativet. Det oplyser partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, over for Ekstra Bladet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.