
VIBORG: Sportschef i Dansk Håndbold Forbund og tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek vil gøre comeback i kommunalpolitik og går efter borgmesterposten i Viborg ved KV17.
Hans kandidatur kommer efter henvendelse fra den lokale partiledelse, der udtrykker stor tilfredshed med at Wilbek efter forskellige overvejelser sagde ja. Andre kandidater til positionen som spidskandidat ved KV17 kan nå at melde sig, men Wilbek er den lokale partiledelses kandidat til opgaven, der blev ledig efter at Jens Rohde skiftede til De Radikale.
'Ulrik Wilbek var første gang byrådsmedlem i Viborg i perioden 1998-2001, hvor han også var formand for socialudvalget. Han stillede ikke op til KV01, men var tiltænkt rollen som borgmesterkandidat ved KV05. Da han blev tilbudt posten som landstræner foretrak han dog håndbolden for politikken og trak sig som borgmesterkandidat.
Nu er han imidlertid klar til en ny runde:
- Hvis jeg bliver Venstres spidskandidat, er jeg klar til at give alt, jeg har, for sammen med byrådsgruppen at skabe en visionær handlingsplan for Viborg Kommune. På længere sigt håber jeg på et konstruktivt samarbejde med alle byrådets partier. Kun gennem godt samarbejde kan vi udrette noget og gøre Viborg Kommune til et endnu bedre sted at leve, siger han i en udtalelse.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.