Anklager:
Utroværdige forklaringer og forsvarsposition

RANDERS: Skiftende forklaringer, spontane udtalelser og forsvarsposition. Det er de ting, som anklageren i sin procedure cirklede omkring, da han på dagens retsmøde har opsummeret, hvorfor sosuhjælperen bør kendes skyldig i drab og drabsforsøg på beboere på Plejecenter Tirsdalen. 

Den tiltalte havde allerede under anholdelsen sagt, at hendes nøgle, som hørte til medicinrummet, ofte blev lånt ud, at politiet skulle ”huske at få skrevet det ned”, og at hun vidste meget om medicin. Anklageren Jesper Rubow satte spørgsmålstegn ved, at kvinden allerede her vidste, at netop disse temaer ville blive centrale i sagen. 

- Det viser et påbegyndende forsvar, og det er emner, som kun tiltalte på det tidspunkt kendte betydningen af. Hvis ikke hun havde gjort det, hvorfor så behov for at forsvare disse punkter uopfordret til politiet?

I forbindelse med anholdelsen blev kvindens hjem ransaget, og her fandt politiet Mirtazapin og Diazepam, som ifølge Anklagemyndigheden er blevet stjålet fra Plejecenter Tirsdalen. 

Skiftende forklaringer

Hun havde sagt til sine kollegaer, at det jo ikke var hende, der gav dem piller, selvom ingen mistænkte hende på det tidspunkt, og talt med sin mand på aftenen for de første indlæggelser, så der måtte ligge en bevidst handling bag. 

Hun har flere gange ændret forklaring på, hvorfor hun havde googlet Baclofen, om hun selv tog piller, hvorfor hun havde været inde i medicinrummet 25 gange på tre måneder og om hun havde været inde ved de fire ofre på sin aftenvagt forud for de første indlæggelser, hvilket det har vist sig, at hun var.

- Hendes forklaringer ændrer sig kontinuerligt i forhold til sagens beviser, sagde anklageren.

Hun havde på de tre aftener 26. februar og 2. og 3. marts forud for indlæggelser, lavet et omsorgsnotat hos den beboer, som rent faktisk havde fået ordineret Baclofen. Her havde hun skrevet, at beboeren havde spist al sin medicin på én gang, og at pillerne derfor var væk. Netop de piller, som kvinden er tiltalt for at have stjålet fra beboeren og forgiftet de fire ofre i sagen med.

Det er anklagerens synspunkt, at sosuhjælperen har forsøgt at bruge dette som alibi.

Ingen af kollegaerne har givet udtryk for, at det var aftalt, at tiltalte skulle lave notater eller se til de pågældende beboere på aftenvagterne.

Er der nok brikker i puslespillet?

Anklageren, som har bevisbyrden, opsummerede den lange række af beviser i sagen, som ifølge ham beviser, at den tiltalte er skyldig i anklagerne mod hende.

- Hvis sagen var et puslespil, så ville der mangle nogle brikker, fx kunne I have tænkt jer et vidne, som havde set hende putte pillerne i munden på beboerne, eller at der havde været videoovervågning. Men hvis I, på trods af de manglende brikker, kan se, hvad billedet forestiller, så er der beviser nok i sagen, sagde anklageren, imens han kiggede på de seks nævninge.

Anklageren fremhævede medicinfund i den tiltaltes private bolig, at hun var den eneste sundhedsfaglige medarbejder på vagt forud for indlæggelserne, udtalelser på rumaflytninger om det specifikke antal Mirtazapin-piller en beboer havde fået og de spontane udtalelser til politiet som nogle af de mest centrale beviser i sagen.

Herudover også at hun havde søgt på ”Baclofen” aftenen efter de første indlæggelser inden, at nogen vidste, at de var blevet forgiftet med netop dette lægemiddel.

Hun har en fortid med bortvisninger fra andre arbejdspladser pga. mistanke om tyveri og overskridelse af kompetencer ved at give en beboer en sprøjte, hun har fået diagnosticeret en personlighedsforstyrrelse og i en hårprøve kunne man se, at hun selv har taget piller, herunder det antidepressive Mirtazapin.

Kvinden nægter sig skyldig i alle anklagerne mod hende.