
har haft alle sejl sat til i deres kamp mod det nye udligningssystem.
Siden regeringen indgik aftale med Dansk Folkeparti og de radikale i slutningen af februar, har de udsendt stribevis af pressemeddelelser, og de er kommet til orde i avisartikler, i radio og på TV. Som kronen på værket offentliggjorde de fire kommuner for nogle uger siden hvidbog, som dokumenterede skævhederne i udligningsreformen. Den blev lanceret på et velbesøgt pressemøde på Christiansborg.
Endelig mødtes de fire kommuner i dag med Folketingets Kommunaludvalg i håb om at bevæge politikerne til at ændre på oplægget.
Der må være sket en fejl
De fire kommuners budskab er, at de bliver ramt helt urimeligt skævt af den nye udligning. De fire står for 10 procent af hovedstadens beskatningsgrundlag, men skal samtidig betale 36 procent af den øgede udligning. Eller sagt på en anden måde: De fire kommuner skal betale 23 gange så meget som andre kommuner med samme beskatningsgrundlag.
- "Der må være sket en fejl", som de fire kommuner påpegede i en pressemeddelelse forud for mødet i dag.
Skal ikke regne med ændringer
Men det er der ikke, fastslår formand for Folketingets Kommunaludvalg, Poul Nødgaard (DF) med eftertryk.
Han er derimod meget glad for den nye reform.
Så de fire hovedstadskommuner skal ifølge Nødgaard ikke regne med at få noget nævneværdigt ændret.
- Det er ikke særlig sandsynligt, at der sker ændringer i forhold til det oplæg, vi har lavet, siger han til dk-nyt.
Poul Nødgaard er faktisk glædeligt overrasket over, hvor få protester, der har været - bortset fra de fire hovedstadskommuner.
- Der har kun været småtterier; næsten ingenting. Jeg havde regnet med drøje hug og rigtig mange deputationer til kommunaludvalget. Især set i lyset af den ballade, det skabte, da der blev justeret på den nuværende udligning for syv-otte år siden. Dengang kom der stakkevis af borgmestre i deputation, siger han.
Tier og samtykker
Poul Nødgaard ser de udeblevne protester som en bekræftelse på, at forligspartierne har lavet en knaldgod reform.
- Reformen imødekommer blandt andet rigtig mange af ønskerne fra De Skæve, som jo repræsenterer en ret stor gruppe kommuner. Selvfølgelig har der været indsigelser fra nogle af de kommuner, som skal af med allermest ? endnu mere end Ballerup, Høje-Taastrup, Køge og Hillerød. Men de har mest udtalt sig ved selskabelige lejligheder. Alt i alt har de tiet og samtykket ? fordi det er en god reform, konstaterer Nødgaard.
Efter mødet udsendte borgmestrene en fælles pressemeddelelse:
?Vi havde et godt møde med Kommunaludvalget, som lyttede interesseret til os og anerkendte vores dokumentation om skævheden i Hovedstadsområdet, skriver de.
På mødet præsenterede de fire konkrete forslag:
- Tabet for en kommune begrænses til maksimalt 0,7 %af beskatningsgrundlaget
- Pengene skal følge opgaven, og kommuner der rammes af Udligningsreformen skal kompenseres for det tab, de får, når der flyttes opgaver fra amter til kommuner.
- Hovedstadsudligningen opretholdes på de nuværende 40 pct.,som Finansieringsudvalget har foreslået ? eller minimum 35 pct.
Udligningen af selskabsskatten nedsættes fra 50 pct. til 25 pct..
? Vi håber, at Venstre,Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vil rette op på
fejlen, så partiernes udtalelser kommer til at passe med virkeligheden, skriver de fire borgmestre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.