Vismændene til regeringen: Brug for strammere finanslov

Hvis regeringen og Folketingets partier ønsker mere plads til at folde sig ud i næste års finanslov, bliver det ikke med de økonomiske vismænds velsignelse. Der skal nemlig mindre pres på økonomien, ikke mere.

Sådan lyder det fra vismændene - formandskabet i De Økonomiske Råd - som tirsdag har offentliggjort efterårets vismandsrapport.

Beskæftigelsen er på et højt niveau. Samtidig er der stadig et pres på priserne, selv om inflationen er aftagende. Derfor er der ifølge vismændene brug for at trække i håndbremsen på finansloven, som regeringen har fremlagt et forslag til.

- Med de nuværende udsigter for dansk økonomi vurderer vi, at finanspolitikken næste år burde strammes i forhold til regeringens finanslovsforslag, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Vismændene sætter dog ikke tal på, hvor stor en stramning der er brug for.

Vækst i offentligt forbrug

Det nuværende forslag til en finanslov vil ifølge vismændene øge aktiviteten i økonomien med 0,2 procentpoint. Det skyldes blandt andet en vækst i det offentlige forbrug på cirka to procent. Samtidig kommer der er en tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter, hvilket også er med til at sætte skub i økonomien.

Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser dog, at finansloven ikke skulle være stram nok. Han fremhæver, at Finansministeriet selv vurderer, at finanseffekten er neutral. I hans øjne er det en faglig diskussion mellem økonomer.

- Jeg synes, at vi har ramt den helt rigtige balance, siger Wammen tirsdag før sættemøder i forhandlinger om finansloven.

Hvad angår den generelle økonomiske udvikling ser vismændene en bnp-vækst i år på 1,7 procent og næste år på 1,3 procent. Det ligger nogenlunde på niveau med nylige prognoser fra Nationalbanken, der i september også opfordrede til stram økonomisk politik.

Den positive bnp-udvikling drives i høj grad af medicinalindustrien, påpeger vismændene. Her har især Novo Nordisk trukket overskrifter med midlerne Wegovy og Ozempic.

Større råderum

I sin rapport vurderer vismændene samtidig, at der er ni mia. kr. kr. mere i det økonomiske råderum frem mod 2030, end Finansministeriet anslår. Ministeriet har allerede flere gange i år opjusteret råderummet.

"Råderummet vurderes større end Finansministeriets opgørelse, hvilket blandt andet er drevet af højere indtægter fra nordsøbeskatningen og et lavere skøn for udgifter til investeringer og subsidier," skriver Det Økonomiske Råd.

I 2024-priser anslog ministeriet i august, at der er et råderum på 55 mia. kr. frem mod 2030. De Økonomiske Råd er nået frem til, at der er 64 mia. kr. Vismændene understreger dog, at der er adskillige usikkerheder i fremskrivningen.

Samme midler til rådighed

Samtidig kan pengene fra for eksempel nordsøbeskatningen, som ventes at stige på grund af stigende oliepriser, ikke bruges til nye permanente udgifter, da udvindingen stopper igen.

"For alle praktiske forhold er der altså stort set de samme midler til rådighed frem mod 2030 i nærværende fremskrivning og i Finansministeriets fremskrivning," vurderer vismændene.

Derudover kan de fremtidige penge hurtigt få ben at gå på. Indregnes allerede aftalte udgifter til forsvar og grønne initiativer, forsvinder de første 11 mia. kr..

Ændrer man derudover forudsætninger, så det offentlige forbrug følger med den ventede udvikling i befolkningen og den økonomiske velstand, kommer et yderligere træk på 24 mia. kr..

"Der er altså fortsat knap 30 mia. kr. til andre initiativer," fastslår vismændene.

/ritzau/ak

14.20 tilføjet kommentar fra Nicolai Wammen.