
Pia Gjellerup (S) klager til Folketingets formand. Regeringen vil ikke sige, hvordan kommunerne skal straffes
Nu kan det efterhånden være nok med sene, mangelfulde eller misvisende svar fra regeringens ministre, når folketingsmedlemmer eller folketingsudvalg stiller skriftlige og mundtlige spørgsmål. Det mener er række oppositionspolitikere, seneste Pia Gjellerup (S), som nu har sendt en skriftlig klage til Kommunaludvalgets formand, Poul Nødgaard (DF).
Oppositionspartierne har aflyst at deltage i en demokratikonference sammen med regeringen i januar, på grund af det dårlige politiske klima i Folketinget. Aflysningen er - ligesom Pia Gjellerups klage - afledt af de såkaldte tekstanmærkninger i finansloven, som giver regeringen lov til at skære i de kommunale bloktilskud i 2006, hvis ikke kommunerne justerer deres budgetter ned.
Pia Gjellerup skriver at hun er "særdeles utilfreds med den måde, som ministrene mener at kunne afskære udvalget, dets medlemmer og offentligheden fra indsigt i konsekvenser af påtænkt eller gennemført lovgivning".
Uklart indgreb
Kommunaludvalget har bedt finansminister Thor Pedersen (V) om at redegøre for, hvordan den kommunale økonomi egentlig bliver påvirket af de nedskæringer, som regeringen nu har fået lov til at gennemføre, hvis ikke de komunale budgetter er justeret ned med 2,2 milliarder kroner inden februar.
Udvalget ønsker at få opstillet en model, så man kan se effekten af indgrebet på forskellige kommunetyper. I tekstanmærkningerne er der nævnt to forskellige fordelingennøgler, som kan bruges til indgrebet.
Ministeren henviser blot til en anden besvarelse, som finansudvalget har fået. Men her står der blot, at "regeringen har tillid til, at budgetterne nu revurderes, så de bringes i overensstemmelse med aftalerne fra i sommer. Regeringen vil først herefter vurdere behovet for en eventuel modregning og i givet fald fordelingsnøglen.."
En besvarelse, som Pia Gjellerup finder helt intetsigende.
Undergraver udvalget
- Med dette forsøg på at undvige at svare, har regeringen afvist at anvise de mest oplagte og simple konsekvenser af en lovgivning, som man på særdeles sporadisk måde har gennemtvunget med et snævert flertal, skriver Pia Gellerup.
- Jeg finder, at udvalget bør tage principiel stilling til denne sag, for hele den metode, udvalget arbejder på grundlag af, bliver undergravet hvis vi gang på gang lader passere, at der ikke gives klare svar på selv enkle spørgsmål, fortsætter Pia Gjellerup. Hun beder om at sagen også forelægges Folketingets formand, Christian Mejdahl (V).
Uklare regler
Altinget.dk har spurgt en række oppositionspolitikere, som alle mener at regeringens ministersvar bliver mere og mere mangelfulde. Politisk ordfører Jens Rohde (V) afviser kritikken og siger at situationen var nøjagtigt den samme onder den foregående regering.
Rent juridisk er ministrene ikke retsligt forpligtet til at besvare spørgsmål fra Folketinget. Men ifølge interne regler på Christiansborg skal ministeren begrunde, hvis vedkommende helt afviser af besvare spørgsmålet. Og det er god parlamentarisk skik, at der skal være tungtvejende grunde til ikke at svare.
- Jeg kan ikke bevise, at det er blevet værre eller bedre. Men i kontrolstrukturen mellem regering og Folketinget har der altid været et politisk spil. Som udgangspunkt vil regeringen altid sige mindst muligt, og oppositionen vil altid have mest muligt at vide, siger Henning Koch, professor i statsret på Københavns Universitet, til Altinget.dk.
lg
Oppositionspartierne har aflyst at deltage i en demokratikonference sammen med regeringen i januar, på grund af det dårlige politiske klima i Folketinget. Aflysningen er - ligesom Pia Gjellerups klage - afledt af de såkaldte tekstanmærkninger i finansloven, som giver regeringen lov til at skære i de kommunale bloktilskud i 2006, hvis ikke kommunerne justerer deres budgetter ned.
Pia Gjellerup skriver at hun er "særdeles utilfreds med den måde, som ministrene mener at kunne afskære udvalget, dets medlemmer og offentligheden fra indsigt i konsekvenser af påtænkt eller gennemført lovgivning".
Uklart indgreb
Kommunaludvalget har bedt finansminister Thor Pedersen (V) om at redegøre for, hvordan den kommunale økonomi egentlig bliver påvirket af de nedskæringer, som regeringen nu har fået lov til at gennemføre, hvis ikke de komunale budgetter er justeret ned med 2,2 milliarder kroner inden februar.
Udvalget ønsker at få opstillet en model, så man kan se effekten af indgrebet på forskellige kommunetyper. I tekstanmærkningerne er der nævnt to forskellige fordelingennøgler, som kan bruges til indgrebet.
Ministeren henviser blot til en anden besvarelse, som finansudvalget har fået. Men her står der blot, at "regeringen har tillid til, at budgetterne nu revurderes, så de bringes i overensstemmelse med aftalerne fra i sommer. Regeringen vil først herefter vurdere behovet for en eventuel modregning og i givet fald fordelingsnøglen.."
En besvarelse, som Pia Gjellerup finder helt intetsigende.
Undergraver udvalget
- Med dette forsøg på at undvige at svare, har regeringen afvist at anvise de mest oplagte og simple konsekvenser af en lovgivning, som man på særdeles sporadisk måde har gennemtvunget med et snævert flertal, skriver Pia Gellerup.
- Jeg finder, at udvalget bør tage principiel stilling til denne sag, for hele den metode, udvalget arbejder på grundlag af, bliver undergravet hvis vi gang på gang lader passere, at der ikke gives klare svar på selv enkle spørgsmål, fortsætter Pia Gjellerup. Hun beder om at sagen også forelægges Folketingets formand, Christian Mejdahl (V).
Uklare regler
Altinget.dk har spurgt en række oppositionspolitikere, som alle mener at regeringens ministersvar bliver mere og mere mangelfulde. Politisk ordfører Jens Rohde (V) afviser kritikken og siger at situationen var nøjagtigt den samme onder den foregående regering.
Rent juridisk er ministrene ikke retsligt forpligtet til at besvare spørgsmål fra Folketinget. Men ifølge interne regler på Christiansborg skal ministeren begrunde, hvis vedkommende helt afviser af besvare spørgsmålet. Og det er god parlamentarisk skik, at der skal være tungtvejende grunde til ikke at svare.
- Jeg kan ikke bevise, at det er blevet værre eller bedre. Men i kontrolstrukturen mellem regering og Folketinget har der altid været et politisk spil. Som udgangspunkt vil regeringen altid sige mindst muligt, og oppositionen vil altid have mest muligt at vide, siger Henning Koch, professor i statsret på Københavns Universitet, til Altinget.dk.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.