De kommende par år skal omkring 1.350 lærere, pædagoger og skoleledere fra Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø og Rebild kommuner på efteruddannelse. De skal lære at arbejde tættere og bedre sammen mod det samme mål: Elevernes læring og trivsel.
Det er en donation på 10 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der gør det muligt.
Efteruddannelsesforløbet vil have fokus på, at samarbejdet mellem lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltningen bliver et professionelt læringsfælleskab. Hermed er intentionen at understøtte hele det kollegiale fælleskab – fra klasseværelset og skoledistriktet og helt ind i mødelokalerne på forvaltningen – til øget fælles fokus på elevernes læring og trivsel. Det er i alt sin enkelhed, hvad et professionelt læringsfællesskab går ud på.
Indsatsen forløber i tre spor: et fælles for alle de seks kommuner samt et ledelsesspor og et undervisningsspor. Brønderslev, Frederikshavn og Jammerbugt medvirker i ledelsessporet, Hjørring og Rebild medvirker i undervisningssporet, og Læsø medvirker i begge spor.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.