Med en bevilling på 15 mio. kr. fra Nordea-fonden går de 15 kommuner langs Hærvejen nu i gang med at udvikle et nyt visuelt udtryk, som kan bruges langs ruten og skabe genkendelighed. Det oplyser Udvikling Hærvejen, som er navnet på samarbejdet mellem de 15 kommuner.
Projektet har tre hoveddele: Der skal udvikles en ny grafisk linje, så Hærvejen får nye ikoner og logoer som yder rutens historiske betydning retfærdighed. Dernæst skal der udvikles intuitive og tidssvarende digitale løsninger, som giver en god brugeroplevelse, når man skal planlægge sin vandre- eller cykeltur på Hærvejen. Sidst, men ikke mindst skal alle de fysiske komponenter på ruten udvikles såsom skilte, shelters, bålhytte etc. så der ikke er tvivl om det tydelige Hærvejspræg.
- Det drejer sig i sidste ende om at give Hærvejsbrugere en god oplevelse, når de er på ruten, og når de sidder hjemme og skal finde de rigtige informationer. Det er det vi kan sikre med denne bevilling, siger bestyrelsesformand i Udvikling Hærvejen, Vesthimmerland-borgmester Per Bach Laursen (V).
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.