FAXE: Mogens Stilhoff (SF) indtræder 1. juli i byrådet i Faxe i stedet for Ivan Flændsdal (SF), der som tidligere omtalt har ønsket at udtræde. Det fremgår af dagsordenen for byrådsmødet på torsdag.
Mogens Stilhoff er 78 år og har tidligere siddet i byrådet i Faxe i 28 år, fra 1989 til 2017. De sidste 24 år var han formand for socialudvalget. I 2017 ønskede han som 71-årig ikke at genopstille af hensyn til, at han også skulle passe sit job som socialrådgiver i Roskilde, fortalte han dengang til sn.dk.
Det job har han netop her i juni sagt farvel til for at gå på pension, fremgår det på Facebook. I stedet kan han altså nu se frem til at genoptage sin politiske karriere. Han fik ved KV21 næstflest SF-stemmer i Faxe, nemlig 120, men da SF opstillede på partiliste, gik partiets to mandater til spidskandidat Michelle Frese med 399 stemmer og Ivan Flændsdal med 101.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.