
EU-medlemslandene har godkendt Europa-Kommissionens forslag til hvilke europæiske transportprojekter, der får tildelt EU-støtte. Beslutningen betyder bl.a., at der tildeles yderligere ca. 87 mio. kr. til Femern Bælt-forbindelsen. Samlet tildeles der i alt ca. 790 mio. kr. i EU-støtte til danske projekter, hvoraf størstedelen går til jernbaneprojekter, oplyser Transportministeriet.
Midlerne kommer fra programmet for det transeuropæiske transportnet (TEN-T), som har til formål at styrke det indre marked, blandt andet ved at fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.
Femern Bælt-forbindelsen får tildelt yderligere 87 mio. kr. til de forberedende anlægsarbejder, så den samlede EU-støtte til projektet nu udgør 1.527 mio. kr. frem til ultimo 2015. Projektet har dermed opnået den højest mulige støttesats til de forberedende anlægsarbejder, ligesom projektet i forvejen er tildelt den højest mulige støttesats til projekteringsfasen.
Endvidere støttes en lang række af Banedanmarks jernbaneprojekter:
Projekteringsfasen for den nye bane København-Ringsted
Projekteringsfasen for Femern Bælt jernbane-landanlæg (Ringsted-Rødby)
Anlægsfasen for dobbeltsporet Vamdrup-Vojens
Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov samt anlæg af godsspor til Esbjerg Havn
Første del af udrulningen af det nye signalsystem til jernbanen på strækningen Langå-Frederikshavn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.