Sidste år bød Kulturstyrelsens liste med de 10 mest bemærkelsesværdige fund på 'Danmarks ældste bryghus'. I år byder listen på mulige spor efter landets måske første vinproduktion.
Det er nemlig fastslået, at landets foreløbig ældste vindruekerner er fra vikingetiden. Fundet stammer fra Tissø på Vestsjælland, hvor Nationalmuseet og Museum Vestsjælland har udgravet to formodede kongsgårde. Frankiske skriftlige kilder beretter, at vikingerne på togter rundt i Europa var glade for vin, så måske har de også forsøgt sig med produktion.
Ved en anden udgravning ved Grathe Hede kunne Museum Silkeborg nøjagtigt fastlægge placeringen af det gamle Grathe Kapel, hvor Svend 3. i år 1157 blev slået af Valdemar, der hermed blev konge. Med den nye viden om kapellets og kirkegårdens nøjagtige udbredelse rejser sig også nye spørgsmål om, hvem der rejste kapellet ved begyndelsen af Valdemartiden.
På havets bund ved Orehoved Havn ved Falster og i mulden ved Boest i Midtjylland dukkede usædvanligt mange og velbevarede våben op. Marinarkæologer fandt på fem meters dybde mange spor fra Kongemosekulturen heriblandt 270 pilespidser. Og ved Boest var det to dygtige detektorfolk, som fandt ikke mindre end fem pragtøkser.
I sommeren 2015 fandt en arkæologistuderende, der var på undervisningsudgravning i Ribe, en perfekt udført og helt intakt vinkande. Kanden er smukt formet og helt usædvanlig. Antagelig er den fremstillet i Nordfrankrig eller Rhinegnene, datidens Frankerrige, i 700-tallet.
Da der ikke tidligere er fundet denne slags vinkander i Danmark, mener arkæologerne, at den kan have tilhørt en udenlandsk købmand eller lignende, der er blevet tiltrukket af det spirende og multikulturelle bysamfund. Og da den er fundet på en gravplads, er det meget muligt, at den meget fine vinkande har været brugt som en urne, efter dens ejermands død.
Kanden er fundet nedsat i jorden på Ribes ældste gravplads. Den lå lidt uden for vikingetidens by, hvor jernbanen i dag har sit forløb. For mere end 1000 år siden begravede det ældste Ribe sine døde på dette sted, hvad enten det var byens indbyggere eller tilrejsende gæster. Nogle blev brændt, andre jordfæstet og et væld af forskellige gravskikke mødtes på den store gravplads, som i al sin forskellighed afspejler handelsbyens vidtstrakte kontakter mellem Skandinaven og Nordvesteuropa.
- Fundene på listen giver os ny viden takket være dygtige amatørarkæologer, museer og bygherrer, der har vist stor omsorg og stort ansvar for den fælles fortid, hvad enten den er dukket op ved planlagte arkæologiske udgravninger, et lykketræf eller amatørarkæologers søgning på pløjemarker, siger Dorte Veien Christiansen, kontorchef i Kulturstyrelsens fortidsmindekontor.
Listen, der ikke er prioriteret, er udarbejdet af Kulturstyrelsen på baggrund af museernes indberetninger af fund. Betingelserne for at være med på listen er, at fundet tilfører betydelig ny viden og kommer fra en ny udgravning.
Læs meget mere om de enkelte fund
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
