GULDBORGSUND: Guldborgsundlistens byrådsmedlem Camillo Krog, der har været i byrådet siden KV17, skifter parti til De Konservative, oplyser Lolland-Falsters Foketidende. Dermed er lokallistens byrådsgruppe nede på seks medlemmer, og den konservative gruppe oppe på tre.
Camillo Krog ser ifølge avisen sig selv som mere blå, end den tværpolitiske lokalliste kan rumme. Han siger, at han "er erhvervsmand og optaget af, hvor pengene til al den lovede velfærd skal komme fra. Jeg vil gerne fjerne bureaukrati og trimme den kommunale organisation, uden at det går ud over kvaliteten, og jeg ønsker at gøre mine politiske holdninger til højre for midten mere tydelige".
- Jeg er selvfølgelig glad. Camillo er en erfaren og smadder dygtig fyr, og når han føler sig som konservativ, er jeg glad og stolt, fastslår grupeformand Johannes Kristensen (K), der sætter pris på at få et medlem i socialudvalget og på at passere Venstres tomands-byrådsgruppe i størrelse.
Se mandatforskydningerne ved KV21.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.