Akademiker-boom med store forskelle i kommunerne

Siden kommunalreformen i 2007 er der blevet ansat 80 pct. flere akademikere i kommunerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser desuden, at der er store kommunale forskelle. I Københavns Kommune er næsten hver ottende (11,5 pct.) ansatte i kommunen akademiker, mens det gælder 8 pct. af de ansatte i Gribskob og 7,7 pct. i Aarhus Kommune. Omvendt er det blot 3,1 pct. af de ansatte på Læsø, som er akademiker, mens det fx kun er 3,7 pct. i Esbjerg Kommune, viser analysen. 

I samme periode er den samlede beskæftigelse i kommunerne faldet med 5.900 fuldtidsansatte. 

I forbindelse med lønløftet skal kommunerne spare på administrationen, og man bør derfor se nærmere på udviklingen, mener Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der står bag analysen. 

- Vi kan se, at der er ret store kommunale forskelle i, hvor mange akademikere man har ansat. De kommuner med få akademikere klarer sig lige så godt som dem med mange ansat, og man kan derfor med rette spørge, hvad man får for pengene, siger han. 

Formand for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, mener dog, at det er en forkert præmis, når man taler om udviklingen som en negativ ting. 

- Der ligger en underliggende præmis om, at det er negativt, at der er flere akademikere ansat i kommunerne. Som om akademikerne er en forhindring for den borgernære velfærd. Den præmis køber jeg ikke. Vi er hinandens forudsætninger, siger hun og tilføjer: 

- Selvfølgelig skaber akademiske medarbejdere værdi. Der er mange steder, hvor man ansætter en akademisk medarbejder til at håndtere administrative opgaver, som en sygeplejerske eller en pædagog ellers skal stå for. Den nuance risikerer at forsvinde, når man problematiserer en stigning fra et relativt lavt antal akademikere til et stadig lavt antal akademikere.