ALBERTSLUND: En borger, som får afslag i aktindsigt hos kommunen, skal have klare retningslinjer for klagemulighederne. Men det har man ikke gjort tilstrækkeligt i Albertslund. Det har Ombudsmanden afgjort i en ny udtalelse.
Ombudsmanden havde bedt kommunen redegøre for vejledningen på baggrund af en konkret sag fra Albertslund Jobcenter.
Her viser svaret blandt andet, at kommunen har skrevet i sin klagevejledning, at der var en klagefrist på fire uger jf kapitel 10 (§§ 60-75) i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Men det er der ifølge Ombudsmanden ikke hjemmel til, da der ikke er nogen klagefrist.
Desuden skal klagen ifølge Albertslunds vejledning sendes til jobcentret, men det er ikke korrekt, mener Ombudsmanden.
'En part skal derfor i disse sager – i modsætning til sager om aktindsigt efter offentlighedsloven – vejledes om, at en klage over afgørelsen skal indgives direkte til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører,' skriver Ombudsmand Niels Fenger i sit svar.
KL er orienteret, og Ombudsmanden noterer sig, at kommunen har ændret vejledningen fremadrettet og gør derfor ikke mere i sagen.
Nu vil Albertslund undersøge, om der er afvist klager på et forkert grundlag og herefter behandle eventuelle.
Find hele svaret hos Ombudsmanden.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.