VEJLE: Hvordan kan det gå til, at Ankestyrelsen modtager væsentligt færre klagesager fra Vejle Kommune på beskæftigelsesområdet? Skyldes det, at man ikke betragter den første henvendelse fra en borger som en klage og derfor ikke videresender dem?
Sådan lyder spørgsmålene i et brev, som Ankestyrelsen i april sendte til kommunen. Her beder man om en udtalelse, som skal bruges "til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag". Det fremgår af referatet fra et møde i økonomiudvalget forleden.
Ankestyrelsen undrer sig over, at den i 2020 kun modtog 129 sager fra Vejle mod 222 året før og 261 i 2018. På sanktionsområdet fik styrelsen ikke en eneste klage fra Vejle fra januar til oktober i 2021 og kun ti i 2020, mens der de to foregående år indløb henholdsvis 41 og 51 fra kommunen.
I et udkast til svar, som økonomiudvalget indstiller til godkendelse i byrådet senere på måneden, forklarer kommunen, at arbejdsgangsbeskrivelsen for klager blev opdateret med virkning fra 1. september 2021 for at ensarte registreringen og behandlingen af klager. Beskrivelsen er i overensstemmelse med gældende ret, fastslår kommunen.
Ankestyrelsens konstatering af, at der slet ikke har været klager på sanktionsområdet i 2021s første ni måneder, har dog fået kommunen til at igangsætte en gennemgang af samtlige 372 indstillinger til sanktion i de ni måneder for at tjekke, om de gældende procedurer følges i praksis, tilføjes det.
Afgørelse fra 2016
Ankestyrelsen henviser i sit brev til Vejle til en afgørelse fra 2016, hvor det blev slået fast, at en klage skal videresendes til Ankestyrelsen, med mindre man giver klageren helt eller delvist medhold.
Sagen handlede om Udbetaling Danmark, som fik at vide, en opringning til borgeren med uddybende begrundelse ikke ændrede på det, og at man ikke kan kræve en ny klage eller besked om, at klagen fastholdes.
Der er ikke formkrav til en klage - selv om borgeren ikke nævnet ordet klage, skal det betragtes som sådan, hvis en borger tilkendegiver at være uenig eller utilfreds, fastslog Ankestyrelsen dengang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
