I andet kvartal i 2023 var der mere end 100.000 ansatte inden for offentlig administration. Det viser en analyse fra Dansk Industri (DI), der er lavet på baggrund af en fremskrivning på baggrund af udviklingen i den samlede offentlige beskæftigelse. Ifølge DI er det første gang, at antallet af ansatte i offentlig administration runder 100.000.
Det er i dag en større andel af de offentligt ansatte, der arbejder i offentlig administration sammenlignet med tidligere. I perioden fra 2010 til 2016 var omkring hver tiende medarbejder i det offentlige inden for offentlig administration.
Siden 2016 har andelen været støt stigende, og det skønnes, at 11,5 procent af de offentligt ansatte arbejder inden for offentlig administration i andet kvartal i år, skriver DI.
Ansatte i den offentlige administration arbejder enten i staten, regioner eller kommuner. Det er især i staten, at der er kommet mange nye ansatte. Fra starten af 2016 til midten af 2023 skønnes det, at der er kommet 19.700 flere ansatte i offentlig administration.
Knap 70 procent af den stigning er sket i staten. Og i andet kvartal var det næsten hver femte medarbejder i staten, der var ansat inden for offentlig administration.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.