BALLERUP: Krisen kradser i kommunerne og hos borgerne, og det fører mere socialt bedrageri med sig - også i Ballerup. Men nu har kommunen indført et effektivt system, der systematisk kan sættes ind i jagten mod de sociale bedragere. Med jævne mellerum popper der en hitliste op med potentielle, sociale bedragere på kontrolenhedens computer-skærme.
Kommunerne er presset af temarevision og krav om at gøre noget effektivt mod de sociale bedragere, der suger millioner ud af kommunerne og staten. De fleste kommuner må benytte sig af anonyme henvendelser fra borgerne for at komme på sporet af de sociale bedragere. Henvendelser, der ikke altid er lige troværdige.
Ulla Jensen, der er medarbejder i kontrolenheden i Ballerup, har i tre uger brugt et nyt computersystem, der har gjort hendes og kollegaens arbejde meget lettere. Og hun ved, hvad hun taler om. I 10 år har hun arbejdet med socialt bedrageri i kommunen. Ballerup har i første omgang valgt at sætte ekstra hårdt ind overfor enlige, der snyder sig til ekstra tilskud, de ikke er berettiget til.
Fra anonyme tips til systematik
- Før var det meget anonyme henvendelser, vi havde at gå efter, men det var begrænset, hvor meget vi kunne nå at dække. Det var meget tidskrævende at gennemgå diverse registre for måske for at konstatere, der ikke var noget at komme efter, fortæller Ulla Jensen.
Der skal selvfølgelig stadig den samme efterforskning til for at afdække et socialt bedrageri i Ballerup, men et program på computeren kan systematisk ud fra en rangorden af 'mistænkelighedkriterier' (se faktaoplysning) opstille en liste af mulige sociale bedragere i et regneark, som Ulla Jensen og hendes kollega kan bruge. Og det har efter kort tid allerede vist sig aldeles effektivt.
Den første søgning i systemet ud fra kommunens mistænkelighedskriterier gav 400 emner, som opfyldte et eller flere af kriterier. Alle enlige forsørgere, der får boligsikring, fripladser og så videre. Der er 1200 enlige forsøgere i Ballerup Kommune.
- Vi er begyndt med ti sager, og alene i den ene sag er der involveret flere enlige fædre, der har adresse i den samme lejlighed. Det vil selvfølgelig tage et stykke tid at gøre sagerne færdige, men det ser lovende ud. Udgangspunktet for sagerne er meget bedre end tidligere. Det er meget målrettet og systematisk, fortæller Ulla Jensen.
Der er en anden fordel ved systemet. Det er lettere at følge op på henvendelser fra borgerne i det regneark, som kontrolenheden har på computeren.
Uendelige muligheder
Systemet, som Ballerup bruger, kan bruges til meget andet end at jage enlige forsørgere, der snyder kommunen og staten
- Der er ingen grænser for, hvad man kan bruge systemet til. I Ballerup er man startet op med enlighedproblematikken, men man kunne også gå efter sort arbejde og ud fra udvalgte kriterier kunne man hver uge få en hitliste med mulige emner. Det er så op til medarbejderne i kommunen, hvad de vil bruge det til. De kan bearbejde tingene i et Excel-regneark, som de ønsker, fortæller Thomas Clemmen Christensen, Sales Executive i SAS Institute.
Ballerups rangorden i jagten på sociale bedragere:
* Far bor på adresse med en eller flere fraskilte fædre
* Far bor på adresse med sin eks-svigerfamilie
* Forældre, som har fået flere børn efter de er flyttet fra hinanden
* Far bor på adresse med to eller flere andre beboere (ud over farens eventuelle egen børn)
* Far bor på c/o adresse, har ukendt adresse eller er flyttet til Sverige
(Der er yderligere tre punkter, som dknyt har lovet ikke at oplyse)
Computersystemet:
* AUTOMATISERET DATAINDSAMLING: Sikrer et opdateret vidensgrundlag, indeholder CPR- og BBR-data, data fra udbetalingssystemer, data vedr. fripladser, forhøjet børnetilskud og boligsikring
* OPBYGGE UNDRINGSLISTER: Lister over borgere, der matcher fagligt udvalgte kriterier for 'mistænkelig adfærd' eller mønstre set i tidligere sager om socialt bedrageri
* IDENTIFICERE SAGER FØR DE OPSTÅR: Nem adgang til alle relvante forhold ved anmeldels af flytning af folkeregisteradresse og mulighed for automatisk scoring
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.