
FREDERICIA: Borgmester Thomas Banke, der i løbet af onsdagen kunne kalde sig løsgænger, opfatter nu igen sig selv som partimedlem, efter bestyrelsesmødet onsdag aften, hvor fire Banke-modstandere blev ekskluderet.
Ifølge DR Nyheder spurgte borgmesteren selv den tilbageværende Banke-støtte Pernelle Jensen om at blive inviteret ind i partiet igen – og det gjorde hun så.
Og til Berlingske har hun udtalt, at hun læser bestyrelsens beslutning om eksklusion af de fire byrådsmedlemmer, som om Thomas Banke skal genoptages i byrådsgruppen. Jeg har derfor som resultat heraf og efter anmodning omgjort den tidligere beslutning, hvilket betyder, at Thomas Banke igen er medlem af Venstres byrådsgruppe og dermed også medlem af Venstre.
For at der ikke skulle være tvivl om beslutningen, var bestyrelsesmedlemmerne enige om, at Jakob Ladingkær ikke deltog i behandlingen af eksklusionerne, da hans ægteskab til byrådsmedlem Pernelle Jensen muligvis kunne medføre, at han var inhabil.
På en generalforsamling i Venstre 28. februar kommer medlemmernes tillid til bestyrelsen oven på dette forløb til at stå sin prøve. I tilfælde af mistillid til den siddende bestyrelse kan eksklusionen af de fire Banke-modstandere i realiteten blive omstødt.
ka
Følg Banke-sagen på dknyt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.