MIDTJYLLAND: Tidligere fredag meldte Region Midtjylland ud, at en mandlig beboer på Tangkær på Djursland natten til fredag var afgået ved døden efter et voldeligt sammenstød med en anden beboer.
Men nu viser det sig, at der er sket en fejl i kommunikationen mellem bostedet og hospitalet, og at manden alligevel ikke er død, men han er stadig i livsfare, oplyser områdeleder af bostedet til DR.
- Den seneste melding, jeg har fået fra politiet er, at han ikke er død. Vi fik en melding fra sygehuset i nat om, at han var afgået ved døden, men han er stadig i kritisk tilstand, så nu afventer vi og ser, hvad der så sker, siger Heinz Jacob.
Politiet har anholdt en 42-årig beboer på opholdsstedet og sigter ham for forsøg på manddrab på den 72-årige beboer, som altså har overlevet overfaldet.
'Det er en voldsom og tragisk hændelse mellem to beboere, som både personale og øvrige beboere på stedet er meget påvirkede af. På det nuværende grundlag er det min vurdering, at personalet har fulgt de sikkerhedsmæssige retningslinjersiger', skriver Heinz Jacob, leder af bostedet Tangkær, der er et socialpsykiatrisk bosted for voksne. Som led i bostedets procedurer ved alvorlige hændelser bliver medarbejderne tilbudt psykologhjælp.
Straks efter overfaldet blev der slået alarm til politiet, der nu varetager den videre efterforskning i sagen. Som det er almindelig praksis ved kritiske og alvorlige hændelser i Psykiatri og Social i Region Midtjylland, er der også iværksat en intern undersøgelse af hændelsesforløbet.
bi
Bostedet på Djursland hører under Psykiatri og Social i Region Midtjylland og er en del af specialområdet Socialpsykiatri Voksne.
OPDATERET kl 11.15
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.