RINGSTED: Tidligere i juni besluttede et flertal i Ringsted byråd, at den tidligere børneinstitution Kastaniehaven skulle omdannes til indkvartering af ventede kvoteflygtninge fra krigen i Ukraine. Beslutningen fik dog kritik fra et mindretal, som var bekymret for de kommende flygtninges helbred, da bygningen er hårdt ramt af problemer med skimmelsvamp på hele overetagen og i kælderen. Nu viser nye test – som er bestilt af et byrådsmedlem selv – at problemerne også gælder i stueetagen. Det skriver Sjællandske.
På byrådsmødet udtrykte Claus Bedemann (NB) mistillid til, at forsegling af øverste etage og kælderen samt en budgetteret skimmelrengøring til 35.000 kr. var nok til at gøre den tidligere børneinstitution til et forsvarligt sted at indkvartere flygtninge. Derfor bestilte han selv fem yderligere tests, hvoraf en nu viser for høje forekomster af skimmelsvamp i stueetagen.
- Jeg synes, at byrådet skal holde godt øje med den beslutning, der er taget. Jeg synes, at det mindste, vi kan gøre nu, hvor sagen er vedtaget, er, at sørge for at teste grundigt i bygningen - også når renoveringer og rengøringer er overstået. Byrådets beslutninger om de tidligere Kastaniehavebygninger bunder i tests og analyser, som der nu er sået tvivl om, siger Claus Bedemann.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.