Familieretshuset er endnu ikke i mål med at sikre, at der ikke sker alvorlige brud på datasikkerheden, oplyser Datatilsynet. Tilsynet startede i efteråret 2021 af egen drift en sag, der drejede sig om, at Familieretshuset utilsigtet har videregivet beskyttede navne- og adresseoplysninger til uvedkommende. Det handlede blandt andet om den ene parts opholdssted, fx navnet på barnets institution.
Familieretshuset har anmeldt 37 brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet i perioden fra den 27. maj 2021 til den 16. august 2022, netop i sager, hvor den ene part havde beskyttet adresse for at undgå, at den anden part skulle få kendskab til adressen.
Datatilsynet konstaterer, at Familieretshuset efter en afgørelse i marts 2021 har "gennemført betydelige foranstaltninger for at undgå", at databruddene sker, men kritiserer samtidig, at myndigheden ikke havde genovervejet de eksisterende foranstaltninger for at forhindre nye brud.
Datatilsynet lægger vægt på, at det kan være forbundet med store konsekvenser for de registrerede, hvis deres beskyttede adresse eller andet opholdssted, som f.eks. navnet på et krisecenter, utilsigtet bliver videregivet til den person, de prøver at skjule sig for.
Familieretshuset har nu fået påbud om at foretage en fornyet risikovurdering med frist til 6. januar 2023.
Læs afgørelsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.