
BILLUND: Et enigt ansættelsesudvalg i Billund Kommune har efter en længere rekrutteringsproces valgt at pege på 45-årige Thomas Foged som ny kommunaldirektør, oplyser kommunen.
Thomas Foged har været konstitueret kommunaldirektør siden 1. februar i år, da kommunalbetyrelsen valgte at sige farvel til Ole Bladt-Hansen, som havde haft posten i ti år.
Den nye kommunaldirektør blev ansat i kommunen i februar 2020 som direktør for Voksne og siden også for Stabe - to funktioner, han også har passet under sin konstituering. Han har tidligere blandt andet været direktør i Middelfart Spildevand og økonomichef i Middelfart Kommune. Han er uddannet cand.oecon. og bor med sin familie i Vejle.
- Jeg er rigtig glad for, at Thomas fortsætter som kommunaldirektør. Han blev valgt blandt nogle meget kompetente kandidater og fik kamp til stregen. Men ikke nok med sit solide kendskab til organisationen og sin systematiske og analytiske tilgang til opgaverne, så har han også vist en enorm lyst til at drive kommunen i den retning, vi gerne vil rent politisk, som blandt andet er et øget fokus på den gode dialog med såvel borgere som virksomheder, siger borgmester Stephanie Storbank (V).
Kommunen skal nu se sig om efter en ny direktør til voksenområdet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.