BILLUND: - Jeg var spændt på det, lad mig sige det sådan. Noget forbeholden overfor, om det ville virke i praksis.
Sådan beskriver kommunaldirektør Thomas Foged sine tanker, da kommunalbestyrelsen i Billund for halvandet år siden besluttede at indføre Playful Working som en bærende filosofi i kommunen. Det skete i samarbejde med Lego Fonden.
Men i dag er både han og borgmester Stephanie Storbank (V) overbeviste om, at den legende tilgang til arbejdet har givet mere arbejdsglæde i kommunen, både på rådhuset og rundt om på kommunens institutioner.
- Vi er blevet mere opmærksomme på, at legen kan højne arbejdsmiljøet, fortæller Stephanie Storbank.
- Vi har også brugt tilgangen på det politiske niveau. Det har givet et fælles sprog, også når ting bliver svære. Vi har lavet anlægsønsker som bilkort, og vi har ligget på gulvet og bygget anlægsrammen i duplo-klodser. Det giver en fælles følelse at ligge der og bygge, og det blev meget tydeligt, når klodserne overskred rammen, og vi blev nødt til at fjerne nogle af dem, tilføjer hun.
Engagement
- Det har givet et andet engagement og en anden motivation blandt medarbejderne, men faktisk også hos politikerne. Det har gjort tillidsbåndet til noget andet, end det var. Det har også gjort noget godt for rekrutteringssituationen, supplerer Thomas Foged.
Det har dog samtidig været en svær opgave at formidle, hvad Playful Working går ud på.
- De fleste forbinder leg med noget pjat og fjol og useriøst, og når man så er en arbejdsplads og betalt af skattekroner, kan det være svært. Det kan hurtigt blive en fortælling om, at de render rundt med røde klovnenæser på rådhuset og leger. Det har krævet en god portion mod at indføre, tilføjer han.
Spil til mange formål
Kommunen har ansat et par playdesignere, som løbende udvikler spil til forskellige formål. Et spil er fx designet til dialog med pårørende om dilemmaer på plejecentre, et andet tydeliggør, hvordan man kan blive sendt seks måneder tilbage i byggesager, hvis der sker fejl.
- Man behøver ikke udvikle et spil eller lave lege hver gang, men nu har vi fået et fælles sprog. Når man sidder i et møde, luften bliver lidt tung, og folk begynder at tjekke mails, så er vi blevet bevidste om at tænke over: Hvad kan jeg gøre for at få en anden energi ind i rummet. De ansatte siger også, at de har fået et fælles sprog. Det tager tid, men vi er nået langt, siger Stephanie Storbank.
Thomas Foged er enig:
- Det har været sundt at blive udfordret på, hvad en arbejdsdag kan rumme. Efterhånden er det kommet ind under huden, så det ikke er noget, vi skal finde på hele tiden, men bare noget, vi gør, siger han.
Ingen skal presses
Samtidig vælger kommunen så vidt muligt at lade brugen af leg vokse nedefra og ikke påtvinges nogen.
- Det er vigtigt at bruge sin mavefornemmelse for, hvor meget man kan udfordre dem, der er i rummet. Ikke alle faggrupper har lige nemt ved det. Jeg er selv blevet bedt om at skrive et digt bundet op på min arbejdssituation. Det var da ikke så fedt at skulle stå og læse det op, erkender Thomas Foged.
- Det er en ledelseopgave at mærke: Hvor er mine medarbejdere, så man ikke presser dem ud i noget, supplerer Stephanie Storbank.
Vej til kreativitet
Ifølge Lene Tanggaard, som er rektor på Designskolen i Kolding, professor og forsker i kreativitet, er projektet i Billund helt rigtigt, fordi leg er vejen til kreativitet.
- Vi har nogle vilde samfundsproblemer, som kræver, at vi tænker på en anden måde, siger hun og minder om, hvordan Google har ladet sine ansatte bruge 20 pct. af arbejdstiden som fri tid til at lege med egne projekter.
Ifølge hende er det ikke altid muligt at udtrykke sig med sprog, og så kan det at have et materiale mellem hænderne gøre ting mere forståelige. Desuden giver legen mulighed for at afprøve ideer. Derfor tager mange virksomheder og organisationer legen alvorligt som en grundværdi og lever af det.
- Leg er ret seriøst. Det dur ikke at tvinge folk til at lege, det skal være en del af ånden og kulturen, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
