KØBENHAVN: Der bliver født færre børn i København og især i de gamle brokvarterer. Derfor skal Borgerrepræsentationen nu tage stilling til, om byggeriet af en ny skolebygning i De Gamles By, som blev planlagt for fem år siden, skal annulleres. Det oplyser kommunen.
Hvis byggeriet bliver gennemført, vil bydelens skoler nemlig - selv i 2033-2043, hvor antallet af seks-årige forventes at blive størst - stå med ledig kapacitet svarende til tre hele skolespor. Med den nuværende befolkningsprognose vil de eksisterende skoler på Nørrebro derfor fint kunne rumme områdets børn, og Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefaler derfor, at byggeprojektet annulleres.
- Vi har et højt fagligt niveau i den københavnske folkeskole - over landsgennemsnittet. Det kræver tidssvarende skoler og faglokaler. Det koster penge, og derfor skal vi prioritere fornuftigt. Når der ikke er brug for en stor skoleudvidelse på Nørrebro, skal vi naturligvis ikke bruge over en halv milliard kroner på et nyt, stort byggeri, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.