BALLERUP: En forsøgsordning med borgerforslag i Ballerup Kommune er blevet gjort permanent, fremgår det af referatet af kommunalbestyrelsesmødet.
Ordningen går ud på, at borgere kan foreslå, hvad kommunalbestyrelsen skal tage politisk stilling til. Forslaget ligger i første omgang tre måneder på kommunens hjemmeside, og hvis det dér opnår mindst 450 stemmer, bliver det behandlet af kommunalbestyrelsen.
Evalueringen af forsøget, der løb fra 1. april 2020 til 31. december 2021, viste dog, at det var svært for politikerne at tage stilling til forslag, der ikke havde været omkring administrationen, så allerede i november sidste år vedtog politikerne, at borgerforslag fremover bliver ledsaget af en administrativ vurdering af gennemførbarhed, økonomiske, juridiske eller øvrige barrierer og tidshorisont.
Ligesom i forsøgsordningen skal forslagene fremover også tjekkes for, om der i det hele taget er tale om et anliggende for kommunen og for injurierende indhold. Ligesom kravet også fortsat er, at der ikke er tale om et emne, som kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om inden for de seneste 12 måneder - undtaget hvis der forligger nye oplysninger.
Forslaget om at gøre ordningen med borgerforslag permanent blev besluttet med en bemærkning om, at der behov for at sikre mere synlighed omkring muligheden af at stille og stemme for borgerforslag. 23 stemte for og 2 fra De Konservative stemte imod.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.