dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Knud Gether stiftede Borgerlisten op til KV93. Fra årsskiftet er det slut. Foto: Knud Gether, LinkedIn.

Borgerlisten Langeland slutter sig til V efter 23 år

Den så vidt vides længst eksisterende borgerliste lukker sig selv til nytår og giver borgmesterpartiet Venstre absolut flertal
28. OKT 2016 14.34

LANGELAND: Borgmesterpartiet Venstre får absolut flertal fra årsskiftet, når Borgerlisten nedlægger sig selv efter at have eksisteret siden KV93. Tre af listens fire byrådsmedlemmer slutter sig til Venstre, heriblandt listens stifter Knud Gether, der dermed opgiver at blive borgmester.

I stedet er borgmester Bjarne Nielsen (V) nu styrket i afsættet til at fortsætte i borgmesterstolen efter KV17. Venstre har seks byrådsmedlemmer, heraf en tilløber fra Dansk Folkeparti, og sammen med tre nye fra Borgerlisten kommer borgmesterpartiet op på et komfortabelt absolut flertal på ni ud af 15 byrådsmedlemmer.

Det var netop Venstre Knud Gether forlod, da Borgerlisten blev stiftet for 23 år siden i daværende Sydlangeland Kommune, og han kalder det over for Fyns Amts Avis vemodigt at nedlægge listen, selv om han også efter eget udsagn 'hele tiden' har vidst, at det en dag måtte komme dertil. Med Borgerlisten i ryggen var Knud Gether borgmester siden 1994 først i Sydlangeland og efter kommunesammenlægningen i en enkelt periode i Langeland Kommune, indtil Bjarne Nielsen overtog ved KV09.

- Ingen borgerliste i Danmark har så vidt vides haft så mange år på bagen, siger han til Fyns Amts Avis om udholdenheden.

Men de to store partnere i det borgerlige flertal har 'sammenfaldende interesser i stort set alle spørgsmål', og derfor giver det bedst mening at slå kræfter sammen også formelt, lyder ræsonnementet nu. Foruden Knud Gether rykker Karina Jørgensen og Leif Nørgaard med over i Venstre, mens Stephanie Terndrup fortsætter som løsgænger i det resterende år af valgperioden.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgerlisten-langeland-slutter-sig-til-v-efter-23-ar

GDPR