HELSINGØR: Da byrådsmedlem Thomas Kok i januar meldte sig ud af De Konservative og blev løsgænger, forsvandt samtidig konstitueringsflertallet bag hans nu tidligere partifælle, borgmester Benedikte Kiær. Det er i den grad understreget i årets budgetaftale, der med det mindst mulige flertal har sat borgmesterpartiet De Konservative uden for indflydelse på næste års kommunale økonomi.
Aftalepartierne vil med årets budgetaftale "sætte en ny retning med kloge investeringer og mere fokus på klima, kollektiv trafik og cykelstier". Nok så stort et bud med hidtidig praksis er dog indførelsen af betalingsparkering, der skal give 20 mio. kr. i 2024 og 22 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene.
P-pengene skal ifølge aftaleteksten bruges på forbedringer af forholdene for cykeltrafik og til at styrke den kollektive trafik. Til fire nye cykelstiprojekter er der således 3 mio. kr. i 2024, 4, 8 mio. kr. i 2025, 1,5 mio. kr. i 2026 og 3 mio. kr. i 2027. Til en pulje til nye busruter er der i 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. årligt i hver af overslagsårene. En anden ventet/håbet effekt af betalingssparkeringene er ifølge aftaleteksten, at p-huse kan blive interessante for private investorer, så den indre by "med tiden" kan blive bilfri.
På velfærdsområderne er ændringerne mindre i forhold til hidtidig linje i budgetaftalerne. Aftalepartierne erklærer sig blot tilfredse med, "at det er lykkedes at skabe et budget i balance".
Bag budgetaftalen står Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale, SF og løsgænger Thomas Kok (eks-K) med 13 af byrådets 25 mandater. De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne står udenfor med de resterende 12 mandater. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 9. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.