Ifølge regeringen skal udlændinge fremover give hånd under en særlig ceremoni, før de kan få dansk statsborgerskab. Det melder den nu ud i kølvandet på håndtryksdebatten efter Dansk Folkeparti meddelte, at partiet ville gøre det til et krav i indfødsretsaftalen at trykke hånd, når udlændinge møder op til ceremoni i bopælskommunen for at få statsborgerskab. Regeringen imødekommer således forslaget, men det vil tre borgmestre ikke, skriver flere forskellige medier.
- Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en sådan ceremoni, siger udlændingeminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.
Ceremonien blev aftalt politisk i juni, men først nu er detaljerne ved at falde på plads i et lovforslag, som er på vej i folketingssalen. Her fremgår det, at 'en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)'. Det skal således signalere, at man 'har taget det danske samfund og danske værdier til sig'.
Christoffer Badse, monitoreringschef hos Institut for Menneskerettigheder, vurderer over for Jyllands-Posten, at kravet om håndtryk hverken strider imod menneskerettighederne eller religionsfriheden.
Efter DF's udtalelser meldte K sig enig i kravet, men det var med blandet modtagelse fra borgmestre, eksempelvis med en bekymring for, om det vil blive borgmestre, der får ansvaret for at indberette dem, der ikke vil trykke hånd - og ligeledes med et ønske om, at borgmesteren ikke skal være 'kontrolinstans'.
To borgmestre klar til at bryde lov
Ifølge Jyllands-Posten vil tre S-borgmestre således ikke kræve, at udlændinge skal give hånd ved en ceremoni i deres kommune for at få dansk statsborgerskab. I Ishøj Kommune bliver det derfor ikke et krav, fastslår borgmester Ole Bjørstorp (S), uanset om kommunen i så fald bryder loven. Han er ifølge DR både klar til fængsel og dagbøder for at omgå håndtrykskravet.
- Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er nødt til at forholde mig til, at vi har religionsfrihed i Danmark. Det er det afgørende for mig, siger han til Jyllands-Posten.
- Der er flere, der har spurgt mig 'hvad hvis du bliver sendt i fængsel for det?' Jamen, så gør jeg det, siger han til DR.
Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune og Erik Lauritzen (S) borgmester i Sønderborg Kommune, deler hans synspunkt. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ser til gengæld ikke manglende efterlevelse at et lovkrav om håndtryk som en potentiel udfordring.
- De danske borgmestre opfylder selvfølgelig den pligt, som de har i den danske lovgivning. Det anser jeg ikke som et problem. Borgmestre kan jo heller ikke bare se bort fra for eksempel planloven, siger hun.
Inger Støjberg ser de to S-borgmestres parathed til at se bort fra et eventuelt lovkrav mere som 'et debatindlæg'.
- Lige så vel som man ikke sætter planloven eller folkeskoleloven ud af kraft, bare fordi man er uenig i den, forventer jeg heller ikke, at borgmestre vil sætte denne lov ud af kraft i deres kommuner, siger hun til Jyllands-Posten.
Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støtter lovkravet om håndtryk. Socialdemokratiet vil ikke udtale sig, før folkene i partiet har læst lovforslaget.
Ritzau / eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
