KØBENHAVN: I går forsøgte hun at undgå anklagemyndighedens fortælling om hende som den systematiske svindler, i dag skriver hun sig ind i den fortælling om en kvinde, der arbejdede i en styrelse med tilfældige arbejdsgange og utydelig ledelse, som forsvareren tegner af hende.
Under forsvarerens afhøring fortæller Britta Nielsen for eksempel, at der generelt var en opfattelse af, at det ville være nemt at overføre penge til sig selv fra styrelsens systemer.
- Det var almindeligt kendt, at der ikke skulle andet til end ens eget kontonummer, siger Britta Nielsen.
Adspurgt om hun vidste, at hun ikke ville blive opdaget, da hun på et tidspunkt ikke vedlægger fakuraer på tilskudssagerne, som arbejdsgangen ellers normalt tilsiger, svarer hun:
- Både ja og nej. Kontrollen har i mange år ikke fungeret.
Foreslog selv større kontrol
I de fiktive projekter lavede Britta Nielsen for eksempel ikke regnskab, hvilket man ifølge hende burde kunne se i systemet. Men på grund af arbejdsbyrden blev der ikke tjekket op på, om der faktisk var regnskaber til projekterne.
Derfor foreslog hun blandt andet selv, at der kunne indføres nemkonto, hvilket ville betyde, at det ikke længere ville være muligt for hende at taste sit eget kontonummer ind.
- Jeg ville gerne ud af det her. Men jeg kunne godt lide mit arbejde. Jeg ville gerne have, at det kørte. Jeg ville gerne have, at man kunne se de her ting, forklarer Britta Nielsen.
Efterfølgende fortæller hun om en controllerfunktion, som ikke blev brugt, som den skulle, fordi den ikke blev prioriteret. Det var her, der blev lavet stikprøver.
- Det var en opgave, som man ikke havde lyst til og ikke kontrollerede, som man skulle, siger hun.
Op til otte år bagud
Ifølge Britta Nielsen var Rigsrevisionen godt klar over, at man kunne udskifte kontonumrene på tilskudssagerne.
- Vi kunne sidde og ændre i stamoplysninger, samtidig med at vi havde sagsbehandlingen og udbetalte. Det var en af de mange kritikpunkter, de kom med, siger hun.
Hun fortæller også, at Socialstyrelsen i perioder var seks til otte år bagud med regnskabsgennemgangen, og at det var ømtåleligt område hos ministeriet.
- I perioder, hvor Rigsrevisionen kommer, bliver vi bedt om at tage 14 dage ud af kalenderen og kigge de her regnskabsrapporter igennem for at få de ældste af regnskabsrapporterne godkendt, siger hun.
Nima Nabipour ville vide, hvor mange, der kendte til arbejdsgangene i styrelsen, som Britta Nielsen fortæller om.
- Helt op på kontorchef-niveau, lyder det fra hende.
Det var også kontorchefen, der skulle kigger sager igennem og sende dem videre i systemet. Men da vedkommende fik store bunker af sager, fik sagsbehandlere i nogle tilfælde overgivet disse.
- Var han ikke i stand til at gøre det selv, lånte vi hans stempel, siger Britta Nielsen, der sad som sagsbehandler på det tidspunkt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
