HORSENS: Chefen for byplan- og byggesagsbehandling i Horsens, Anne Schmidt Andersen, har været på orlov siden oktober, og nu har hun sagt op, skriver Horsens Folkeblad.
Byrådet vedtog sidste år, at kommunen skal have en stadsarkitekt, og opsigelsen kan skyldes, at byplanchefen dermed enten ville miste nogle ansvarsområder eller skulle søge sit eget job, skriver avisen, som også nævner, at byggesagsafdelingen har været kritiseret for sin håndtering af en række dispensationssager.
Den præcise definition af den kommende stadsarkitekts opgaver er endnu ikke på plads, oplyser Bjarke Butt Eriksen, der tiltrådte som teknisk direktør 1. maj. Randi Vuust Skall har været konstitueret chef under Anne Schmidt Andersens orlov, og det fortsætter hun som indtil videre.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.