
EGEDAL: Byrådspolitiker i Egedal Kommune Carina Buurskov (V) er død i en alder af 48 år. Hun har været medlem af byrådet siden 2014. Egedals borgmester Vicky Holst Rasmussen (A) har til SN.dk skrevet mindeord på vegne af byrådet.
"Vi modtog mandag den forfærdeligt triste besked, at vores kære byrådsmedlem og gode kollega Carina Buurskov er afgået ved døden.
Vi har ikke bare mistet en god kollega – mange af os har også mistet en ven.
Carina blev medlem af byrådet for Venstre i 2014, og var en meget vellidt og respekteret kollega blandt alle. I denne byrådsperiode var Carina medlem af Familieudvalget og Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget," skriver borgmester Vicky Holst Rasmussen indledningsvist.
Carina Buurskov sad som formand for Familieudvalget fra 2018-2021 og for Børne- og skoleudvalget fra 2017-2018.
Efter at have været sygemeldt med kræft, der blev opdaget i sensommeren 2020, vendte Carina Buuskov tilbage til det politiske arbejde før kommunalvalget i 2021. Her blev hun genvalgt og varetog sine politiske hverv indtil for en uge siden, hvor hun blev sygemeldt, skriver SN.dk.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.