ESBJERG: Byrådsmedlem for LA, tidligere Venstre-gruppeformand Bente Bendix Jensen, genopstiller ikke ved KV17, oplyser JydskeVestkysten. Bente Bendix, der fik 700 personlige stemmer ved KV13, var medlem af regionsrådet fra 2006-2010 samt folketingskandidat for Venstre Esbjerg Omegnskreds, hvor hun ved FV11 fik 4.072 personlige stemmer uden at blive valgt ind.
Bente Bendix var indtil august sidste år gruppeformand for V-gruppen, som hun havde været medlem af siden 1998, men forlod partiet i utilfredshed med stormene omkring partiformand Lars Løkke (V).
I samme ombæring meldte hun sig ind i LA, som dermed pludselig blev repræsenteret i byrådet, og det var ventet, at hun ville blive et stærkt og sikkert kort for LA ved et kommende kommunalvalg. Ifølge avisen var hun inden opstillingsmødet blevet informeret om, at den lokale formand, Peter Nikolajsen, ønskede at stå øverst på listen, og hun meddelte derfor, at hun ikke agtede at genopstille. Der blev således ikke tale om et kampvalg, og Nikolajsen blev spids.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.