Der bliver ikke fem, men 11 nye statslige industriparker. Det har et bredt politisk flertal i Folketinget aftalt.
De 11 industriparker kommer til at ligge i Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg kommuner, oplyser Erhvervsministeriet tirsdag formiddag.
For Lolland gælder det dog, at der først træffes en endelig beslutning om industriparkstatus, når der er afklaring om, hvordan tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen, der blev lavet til anlægget af Femern Bælt-forbindelsen, fremover skal organiseres.
- Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Men bøvl og bureaukrati er en klods om benet for vores produktionsvirksomheder, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) og tilføjer:
- Med aftalen om 11 industriparker viser vi, at vi mener det seriøst, når vi siger, at aktiv industripolitik er vejen frem. Kommunernes store interesse viser, at de er med på vognen. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, om at arbejde videre med deres planer. For en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer.
Aftalens beskrivelse af de 11 projekter
- Esbjerg: Projektet har fokus på tung industri som fx vindmøllekomponenter samt grøn energi, brint og PtX og vurderes at kunne understøtte den grønne omstilling. Samtidig er projektet strategisk godt placeret ift. infrastruktur og regionale styrkepositioner. Projektet omfatter 158 hektar, hvoraf 118 hektar er nye byggefelter.
- Aalborg: Projektet har fokus på grøn teknologi, CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) og energiproduktion. Det ligger tæt ved havnen og har god kobling til eksisterende økosystem med flere stærke aktører samt forventede investeringer for 10 mia. kr. og ca. 1.500 nye arbejdspladser. Projektet omfatter ca. 250 hektar, hvoraf 121 hektar er nye byggefelter.
- Kalundborg: Projektet har fokus på life science og grøn energi og bygger videre på en allerede eksisterende international styrkeposition inden for life science og biotek/biosolutions. Der er en veludviklet forsyning og infrastruktur (Kalundborg Symbiose) og generelt et strategisk og professionelt set-up. Projektet omfatter 234 hektar, hvoraf 200 hektar er nye byggefelter.
- Horsens: Projektet har fokus på teknologiproduktion til fødevareindustri og biosolutions og på længere sigt forsvar og luftfart. Området er placeret med stærk infrastruktur, stort arbejdskraftsopland, uddannelsesinstitutioner og erhvervsklynger. Projektet omfatter 823 hektar, hvoraf 443 hektar er nye byggefelter.
- Kerteminde: Projektet er en udvikling af Odense Havn, som har fokus på offshore vind, maritim produktion og grøn teknologi. Projektet har et stærkt partnerskab ml. Kerteminde og Odense Kommune samt Odense Havn og bygger videre på lokale styrkepositioner. Projektet omfatter ca. 355 hektar, hvoraf ca. 115 hektar er nye byggefelter.
- Aabenraa: Projektet har fokus på produktion og lagring af grøn energi (PtX, biogas og e-fuels) i forlængelse af den sydjyske styrkeposition med udvikling af teknologier til sektorkobling og grøn energi. Der er tale om et stort areal med et lidt længere tidsperspektiv. Nærheden til det tyske marked og den kommende brintinfrastruktur understøtter udviklingen. Projektet omfatter 696 hektar, som alle er nye byggefelter.
- Viborg: (Aarhus, Favrskov og Randers er medansøgere)
Projektet har fokus på grøn omstilling, agroindustrien og biosolutions. Projektet har et stort opland, bred kommunal opbakning fra flere kommuner og bygger videre på eksisterende styrkeposition og erhvervsklynge. Projektet omfatter 95 hektar, hvoraf 75 hektar kan udlægges som nye byggefelter. - Næstved: (Vordingborg er medansøger) Projektet har fokus på grøn produktion og genanvendelse og udviser perspektiver ift. at tiltrække investeringer i bæredygtige produktionsvirksomheder. Projektet er strategisk godt placeret og tæt på motorveje, havne og Femern Bælt. Projektet omfatter 207 hektar, hvoraf 140 hektar er nye byggefelter.
- Skive: Projektet har fokus på cirkulær økonomi, biosolutions og grøn teknologi med gode erfaringer fra GreenLab Skive, som allerede i dag er en førende platform for grøn industriel symbiose og deling af energi og materialer ml. virksomheder. Projektet er stærkt forankret lokalt og blandt nationale forskningsaktører. Projektet omfatter 130 hektar, hvoraf ca. 56 hektar er nye byggefelter.
- Ikast-Brande: Projektet har fokus på transporttunge erhverv såsom produktions-, transport- og logistikvirksomheder indenfor større industri, der har behov for en placering tæt på det overordnede vejnet, samt miljøkrævende virksomheder. Området er placeret med transportinfrastruktur, erfaringer med håndtering af store industriprojekter samt interesse fra produktionsvirksomheder med høj kompleksitet. Projektet omfatter 647 hektar, hvoraf 490 hektar er nye byggefelter.
- Lolland: Projektet har fokus på tung industri, logistik, offshore energi og bæredygtig produktion med stærke synergier til Femern-forbindelsen. Det er et visionært projekt med langsigtet potentiale for regional udvikling. Projektet omfatter 780 hektar, hvoraf 63 hektar er nye byggefelter.
Industriparkerne er udpeget som del af en aftale, som i november blev indgået af regeringen og DD, SF, K, DF og R. Aftalen blev kaldt "rød løber for produktionsvirksomheder".
Målet er, at det hurtigt skal kunne lade sig gøre at få de nødvendige tilladelser via en såkaldt one-stop-shop, hvor myndighedsbehandling samles et sted.
Aftalen var at udpege fem industriparker, hvor adgang til el, vand, transport og spildevandsafledning er på plads, så en industrivirksomhed hurtigt kan etablere sig i stor skala. Det er i stedet endt med 11.
Kommunerne kunne inden 15. maj indmelde, om de ønskede en industripark. Det gjorde næsten en tredjedel af kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
