dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dansk-australier skal lede Aarhus 2017

Dansk-australieren Juliana Engberg bliver ny programdirektør. Carsten Holst fortsætter som strategisk rådgiver for Europæisk Kulturhovedstad
27. FEB 2015 10.20

AARHUS: Den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 har udnævnt Juliana Engberg som ny programdirektør. Hun er en prisvindende og internationalt meget anerkendt kunstnerisk leder med tætte forbindelser til Danmark. Hendes far var dansk og hendes mor australsk.

Juliana Engberg er i dag kunstnerisk direktør for Det Australske Center for Moderne Kunst i Melbourne, hvor hun har været ansat siden 2002. Hun har været kunstnerisk direktør og udstillingschef på mange internationale biennaler og kunstfestivaler, herunder kunstbiennalen i Sydney i 2014, og hun har 30 års erfaring inden for kunst og kultur. I denne periode har hun blandt andet stået i spidsen for over 500 udstillinger.

- Jeg er begejstret for den Rethink-vision, som er temaet for kulturhovedstaden. Jeg finder det også inspirerende, at visionen er udsprunget af diskussioner, der har involveret så mange indbyggere i Region Midtjylland. Sammen vil vi udvikle en måde at skabe uforglemmelige oplevelser i 2017. Det skal ske gennem modige, dristige og udviklende ideer, som er levende forankret i kulturelle aktiviteter skabt af vores lokale partnere og interessenter, og vi vil dele denne fremtid med det europæiske og globale samfund, siger Juliana Engberg.

Carsten Holst, der hidtil har været konstitueret programdirektør, fortsætter i Aarhus 2017 på deltid som strategisk rådgiver sideløbende med sit job som direktør for Filmby Aarhus.

- Jeg håber, at de erfaringer, som jeg har oparbejdet sammen med Ole Wolf som konstituerede programdirektører i de seneste fem måneder, kan bringe yderligere fremdrift i Aarhus 2017, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med direktør Rebecca Matthews og Juliana Engberg.

kil


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dansk-australier-skal-lede-aarhus-2017

GDPR