De fire største kommuner: Værsgo, her er 61 forslag om uddannelse og job

Et katalog med 61 forslag er i dag afleveret fra Danmarks fire største byer til den såkaldte Reformkommission, også kaldet Nina Smith-kommissionen efter sin formand.

Kommissionen blev nedsat for et år siden til at foreslå reformer, der kan være med til at skabe bedre uddannelser for alle, hjælpe flere i job og styrke erhvervslivets muligheder for at skabe nye job.

Foreløbigt har den i foråret præsenteret en beskrivelse af de udfordringer, den vil forsøge at finde løsninger på i sit arbejde, der skal løbe frem til udgangen af næste år. De største udfordringer er ifølge kommissionen:

• Unge med uforløst potentiale
• Voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet
• Uddannelsesindsatsen er ikke fremtidssikret
• Komplekst møde mellem borgeren og det offentlige
• Uudnyttet produktivitetspotentiale.

Kataloget fra de fire kommuner er blevet til efter afholdelse af fire workshops - en i hver by - hvor deltagerne har været mennesker med viden og fingrene nede i praktikken på de pågældende områder.

De har skullet komme med bud på, hvordan man gør noget ved dybere problemstillinger som fx, at tæt på hver femte ung ikke har en uddannelse, når de fylder 25, at en stor andel af indvandrere og efterkommere ikke er i job, at færre tager efter- og videreuddannelse, selv om virksomhederne savner kvalificeret arbejdskraft, og at mange unge dimittender fra videregående uddannelser havner i ledighed.

De 61 forslag afleveres som et bruttokatalog til kommissionen, uden at de først er sorteret eller prioriteret politisk, og indeholder derfor mange forskellige bud. 

Her er nogle eksempler fra kataloget:

• Indholdet i uddannelserne skal i højere grad skabe vekselvirkning med arbejdsmarkedet, og dette skal indarbejdes i studieordningerne.
• Uddannelsesinstitutionerne skal i højere grad pålægges ansvar for, at dimittender finder beskæftigelse.
• Jobcentre/kommuner bør belønnes for match i virksomheder, der skaber vækst – uagtet hvilken kommune den ledige kommer fra, og hvilken kommune virksomheden ligger i.
• Farvel til uddannelsesparathedsvurderingerne. Indfør en mere dialogbaseret tilgang i stedet for en vurdering på ”duer/duer ikke”- formatet.
• Etabler et kommunalt forankret korps af ungeguider for de særligt udsatte unge. Ungeguiden skal fungere som den unges eneste koordinator og give den unge selv retten til at definere behovet for hjælp.
• Ryd op i lovgivningen og sæt kommunerne fri med færre proceskrav. Der er behov for en grundlæggende værdireform af forskellige lovgivninger på ungeområdet.
• Afskaf de mange forskellige puljer på børne-, social- og beskæftigelsesområdet, og læg dem i stedet ud til drift målrettet investeringer på tværs af søjler internt i kommunerne og mellem kommuner, regioner og stat.
• Virksomheder og fagprofessionelle bør inddrages i undervisningen i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne med fokus på praksislæring og gode rollemodeller. Det kunne fx være virksomheder, der laver valgfag på skolerne.
• Erhvervspraktik skal være obligatorisk og bør bruges som en del af en mere differentieret undervisning i både grundskole og på ungdomsuddannelser. Ansvaret for etablering af praktikforløb skal ligge ved skolen – som minimum i tilfælde hvor den unge eller familien ikke selv får det gjort. Det kan også tænkes ind som en mulighed ved højt fravær.
• En regelforenkling bør som minimum  sikre færre proceskrav særligt ift. samtaler borger og sagsbehandler imellem. Der skal være frihed til at holde samtaler, så de skaber værdi og mening.
• Etabler én indgang for borgere, som ønsker at bidrage med en frivillig indsats for borgere med integrationsbehov.
• Sørg for, at den enkelte sagsbehandlers sagsstamme ikke består af så mange sager, at det spænder ben for en håndholdt indsats.
• Lav en bonusmodel, hvor kommuner og virksomheder belønnes, når borgere med integrationsbehov opnår
  ordinær beskæftigelse.

Find kataloget med de 61 forslag her.