dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Deltidsansatte kan nemmere få flere timer

Der er kommet "kød" på trepartsaftalens passager om, at det skal være nemmere for deltidsansatte at få flere timer eller fuld tid
9. OKT 2007 13.21
Hvis man er på deltid og gør rent på en folkeskole, og kollegaen, der gør rent på samme skole, siger op, vil man fremover få lettere ved at overtage nogle af kollegaens timer, skriver 3F's Fagbladet.

Regeringen, de offentlige arbejdsgivere og LO og AC indgik kort før sommerferien en trepartsaftale, hvor et af elementerne var at lette deltidsansattes adgang til at få flere timer.

Og det element er der nu kommet "kød" på i form af en mere præcis aftale mellem KTO og henholdsvis Kommunernes Landsforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ved for eksempel stillingsskifte eller opnormering skal en deltidsansat tilbydes flere timer, når ændringen sker på den samme arbejdsplads.

I aftalerne er indbygget et tvistighedssystem, således at sagerne kan blive rejst, såfremt kommuner og regioner misbruger eller undlader at bruge aftalerne.

De nye aftaler om deltidsansattes adgang til højere timetal mangler den endelige godkendelse hos Kommunernes Landsforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, men det betragtes som en formalitet.

Aftalerne træder herefter i kraft pr. 1. januar 2008.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/deltidsansatte-kan-nemmere-faa-flere-timer

GDPR