‘Der skal være plads til både store og små, og man skal lytte til dem alle’

HOLSTEBRO: Hun har aldrig været særligt interesseret i politik ‘udover det normale’ eller været aktiv i et parti, men efter en hændelse med den lokale skole i Skave fik Anita Støve øjnene op for at få politisk indflydelse. Og som hun selv siger, så bliver man nødt til at tage skridtet videre og gøre noget ved de ting, som man er utilfreds med.

Den holdning førte Anita Støve ind i byrådet ved KV17, hvor hun fik 283 personlige stemmer. Hun repræsenterer sammen med Søren Olsen Dansk Folkeparti.

Hvordan blev du politisk interesseret?

- Jeg har faktisk aldrig været særligt politisk interesseret. Kun på det plan, hvor jeg selvfølgelig har fulgt med i, hvad der skete og stemt på et parti, jeg var enig med. Men jeg har aldrig rigtig brændt for politik på den der aktive måde og været medlem af et parti. Dog skete der noget i 2012, der fik mig til at få øjnene op for det politiske arbejde. Byrådet ville lukke vores lokale skole i Skave - dengang jeg boede der. Der var ikke nogen lokale politikere ude i vores område på daværende tidspunkt, som kunne banke i bordet og fortælle, hvordan tingene var ude i Skave.

- Og så kom der jo en lille opstand på grund af utilfredsheden, og jeg tænkte, at det da ikke kunne være rigtigt, at man bare sådan kunne rykke tæppet væk under os i løbet af nul komma fem. Jeg kan huske, jeg blev sur og syntes, det var noget værre svineri og tænkte, hvorfor i alverden det lige præcis var os, det skulle gå ud over. Så jeg var træt af, at vi ikke var repræsenteret i byrådet, og derfor ville jeg gerne gå ind i lokalpolitik.

Det var ikke kun ved KV17, at Anita Støve stillede op til byrådet. Tilbage i 2012 efter hændelsen med skolen, meldte hun sig ind i Dansk Folkeparti og stillede op til KV13 - dog uden at blive valgt.

Hvad var det, der helt præcist fik dig til at stille op til kommunalvalget?

- Jeg syntes jo, det var lidt ærgerligt, at jeg ikke kom ind ved KV13, så jeg tænkte, at det skulle jeg altså lige prøve en gang til. Men selvom jeg havde prøvet det her med kommunalvalg og kampagne og sådan, følte jeg egentlig, at det var lige så nyt og uforudsigeligt som den første gang, jeg stillede op. Jeg tror, man skal have prøvet at stille op rigtig mange gange, før man kan lure af, hvad der er vigtigt at deltage i, og hvad man skal lægge vægt på.

Hvad tænkte du så, da du fik at vide, at du var blevet valgt ind?

- Jeg blev selvfølgelig rigtig glad og stolt, men så gik det også op for mig, at hold da op, det er jo et kæmpe ansvar. Der er en masse mennesker, der har stemt på en og vist en en masse tillid, og det skal man selvfølgelig også leve op til.

Du fortalte til at starte med, at du gerne ville have, at de små byer også havde en stemme i byrådet. Hvorfor er det vigtigt for dig?

- Fordi hvis man ikke går ind og inkluderer de små byer, så lukker de nærmest. Så bliver det udkantsbyer og ikke så meget en del af selve kommunen, synes jeg. De små byer dør ud, hvis der ikke er nogen, der slår i bordet og forlanger, at vi bevarer de gode ting ved de små byer. Der skal være plads til både store og små, og man skal lytte til dem alle.

Hvordan er det at bevæge sig ind på nyt og ukendt land, nu du er kommet i byrådet?

- Det er jo altid spændende at lære noget nyt, synes jeg. Som ny i byrådet har jeg virkelig oplevet, at folk er utrolig imødekommende og venlige. Alle forsøger at gøre alt, hvad de kan for at hjælpe en - både i administrationen og de andre i byrådet, nye som gamle. Der er ikke et skel mellem rød og blå, og vi kan alle snakke med hinanden, uden man bliver dømt for sit politiske ståsted, og det kan jeg rigtig godt lide.

Hvordan tror du så din hverdag forandrer sig?

- Jamen når man går i gang med noget nyt, så skal man også være villig til at ofre noget tid på at sætte sig ind i det hele. Og det er så det, jeg er i gang med nu. Men i forhold til min hverdag, forandrer det sig nok ikke så meget, men jeg har dog valgt at prioritere ikke at arbejde så meget for lige at komme ind i byrådsrytmen.

Til dagligt arbejder Anita Støve som køre- og teorilærer i Holstebro.

- Jeg er selvstændig, så jeg kan selv rykke rundt på min tid. Så hvis jeg har nogle møder med byrådet, så kan jeg selv aftale med mine elever, hvornår vi skal aftale køretimerne, så det hele kommer til at hænge sammen. Jeg tror, det ville være svært at få det til at hænge sammen med et normalt ni til fem job.

Har du egentlig oplevet at blive genkendt på gaden her efter valget?

- Jeg har kørt med rigtig mange forskellige mennesker, så jeg kender selvfølgelig også mange ansigter i kommunen, som også kender mig som deres gamle eller nuværende kørelærer. Men jeg har ikke oplevet sådan at blive genkendt for at være politiker, i hvert fald ikke endnu!

Har du oplevet noget modvind i forhold til, at du er gået aktivt ind i politik?

- Nej, ikke rigtigt. Det eneste, jeg har oplevet var en, der sagde, at det var modigt, at jeg turde at stille op for DF, nu når jeg var selvstændig. Men jeg har aldrig rigtig forstået, hvad personen egentlig mente med det - altså at jeg var modig. Det har jo bare noget at gøre med at vise den holdning man nu har. Og som jeg siger, så behøver man jo slet slet ikke at være enig. Men jeg tror, den tanke dér kommer af landspolitik, men der må man huske på, at der er stor forskel på landspolitik og kommunalpolitik.

- Jeg tror, mange forbinder DF med udlændingepolitik, men i kommunalpolitik er det slet ikke så dominerende som på landspolitisk plan. Især også fordi herovre vestpå har vi ikke rigtig nogen integrationsudfordringer. Men jeg tror, at hvis der er noget folk bliver generet af ved DF, så er det nok det med udlændingepolitikken. Men igen skal man huske at adskille landspolitik fra kommunalpolitik.

Anita Støve fortæller, at hun før har hørt lokalpolitikere blive chikaneret eller truet, og det er noget, hun håber på ikke kommer til at ske for hende selv.

- Når man vil bestemme noget, bliver man automatisk skydeskive. Og selvfølgelig skal man kunne klare at tage nogle hug. Men det er aldrig i orden, at lokalpolitikere bliver antastet på gaden eller chikaneret. Men ellers kan folk sige så meget de vil i forhold til, at de ikke syntes, jeg tog den rigtige beslutning, men man kan ikke gøre alle tilfredse. Men sådan noget med chikane og trusler, det hører ikke hjemme i et demokrati. Hvis det nogensinde sker, så tror jeg også, jeg ville overveje, om det var noget jeg gad at være i.

Hvad glæder du dig mest til?

- Jeg glæder mig mest til at kunne se forandringerne ske. At de beslutninger man får taget, bliver ført ud i livet.

Hvad bliver en udfordring?

- Det er selvfølgelig at gøre alle folk tilfredse - det ved jeg godt, at man slet ikke kan, det er jo ikke en stor juleaften hele tiden. Men det er også vigtigt at få lyttet til alle parter, og så må man gøre det så godt, man nu engang kan.

Du har sagt et par gange nu, at du synes det er vigtigt, at alle bliver hørt og behandlet lige. Hvad betyder det her med retfærdigheden for dig?

- Jeg er nok lidt et retfærdighedssøgende menneske, ja. Jeg tror bare jeg er indrettet sådan, at alle har ret til en retfærdig og lige behandling. Og det er nok også derfor, jeg gerne vil forsøge at gøre alle tilfredse, selvom jeg godt ved, det kan man ikke. Men ja, hvis man vil brokke sig, så må man gøre noget for at ændre det - fx stille op til byrådet.

Er der noget bestemt, du vil opnå med din tid i byrådet?

- Jeg vil gerne være med til at forbedre skolerne i kommunen, at de ældre får bedre vilkår - at de ikke bare bliver spist af med ingenting - og så forhåbentlig får skåret lidt ned på nogle af de ting, som er knapt så vigtige.

Hvad giver dig gå-på-mod for at nå dine mål?

- Jeg tror det er det her med, at jeg godt kan lide at vinde. Jeg er lidt et konkurrencemenneske - dog uden at være overdreven, hvor man bliver sur og rasende, hvis man ikke vinder. Men jo, jeg har nok et lille konkurrencegen, når det kommer til at få ført mine ting igennem.

Hvad er det bedste ved din kommune?

- Kort fortalt, så er det bedste ved min kommune, at det er et rigtig rart sted at være. Det er trygt og godt. Når man møder folk, der lige er flyttet til Holstebro Kommune, så siger de altid, at det er et dejligt sted. Man bliver taget positivt imod, og det er uanset, om du bor på landet eller midt inde i byen.

Hvad kan så gøres bedre?

- De ting, der kunne gøre bedres er ældre- og skoleområdet. De ældre skal have bedre forhold, og  der skal flere penge og midler til skolerne, så eleverne får mere kvalitet i undervisningen. 

Blå Bog
Fulde navn: Anita Bjerre Støve
Alder: 47 år
Erhverv: Kørelærer og indehaver af køreskolen
Bopæl: Bor med sin kæreste, sit barn og sine tre hunde
Udvalg: Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget