Dansk Folkeparti får en ny spidskandidat i Greve til kommunalvalget i 2025. Det er Casper Wayert, som blev enstemmigt valgt på generalforsamlingen, skriver sn.dk.
DF er for øjeblikket ikke repræsenteret i byrådet, efter at Liselott Blixt, som har været et fremtrædende partimedlem i både Folketinget og byrådet, forlod partiet i 2022 for at blive løsgænger. Hun har bebudet, at hun vil genopstille på en uafhængig liste.
I Kolding er det til gengæld en erfaren kandidat, som endnu en gang bliver spids for DF, nemlig 2. viceborgmester og gruppeformand Søren Rasmussen, som blev valgt uden modkandidat, skriver TV Syd.
DF gik ved KV21 fra tre til to pladser i byrådet i Kolding, og de to er fortsat medlemmer af partiet.
Også i Køge blev DF-spidskandidaten valgt uden modkandidat. Her pegede pilen på Anders Ladegaard Bork, som i øjeblikket er partiets 1. suppleant til byrådet, skriver Hverdagsnyt.
Ved KV21 gik partiet fra to til en enkelt plads i byrådet i Køge, og Bent Sten Andersen, som blev valgt, meldte sig senere ud af partiet for sidste år at skifte til Venstre.
Udover at vælge spidskandidat vedtog generalforsamlingen at skifte opstillingsform fra partiliste til sideordnet, så antallet af personlige stemmer afgør, hvem der evt. bliver valgt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.