Elever i udskoling er mere optaget af karakterer end af at lære

Karakterer fylder for mange elever i udskolingen, hvor mange i disse dage går til eksamen, som kan komme til at få stor betydning for deres adgang til ungdomsuddannelser. 

Nu viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at karakterræset har konkrete konsekvenser for den måde, eleverne går til undervisning og opgaver i folkeskolen. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at over halvdelen af eleverne i 7. og 9. klasse svarer, at de vælger aktiviteter og opgaver, som de forventer at klare godt, frem for dem de kan lære meget af. 

- Særligt eleverne i 9. klasse ser ud til at vægte resultatet højere end selve læringsudbyttet. Og eleverne fortæller i interviewene om flere andre strategier, de bruger, når de målretter deres deltagelse i undervisningen efter det, de tror, der trækker op i karaktergivningen, siger Ditte Nissen Storgaard, chefkonsulent på grundskoleområdet på EVA.

65 pct. af eleverne i undersøgelsen mener, at man bliver mere bange for at lave fejl eller svare forkert, når man får karakterer.

Samtidig svarer næsten hver fjerde (23 pct.), at de altid eller ofte er bange for at sige noget forkert i dansk- og matematiktimerne. Det er særligt pigerne, der har det sådan. Her er det hver tredje (34 pct.), der har svaret, at de altid eller ofte er bange for at sige noget forkert, mens det er godt hver ottende dreng (12 pct.), der har det sådan. 

Undersøgelsen peger også på, at en gruppe af elever undlader at søge hjælp, selv når de har brug for det. Knap hver tiende elev spørger sjældent eller aldrig om hjælp, når de har brug for det. Det gælder særligt fagligt svagere elever.

Også positive effekter

Karaktererne har dog også en gavnlig indvirkning på eleverne, viser undersøgelsen. 

64 pct. af eleverne i undersøgelsen er enige i, at når man får en karakter, kan man blive mere fokuseret på karakteren end på det, man skal lære. Derudover peger eleverne selv på, at karakterer giver et mere entydigt billede af deres faglige niveau, og bidrager til at de gør sig mere umage med skolearbejdet.

Undersøgelsen peger dermed ikke entydigt på, om karaktererne spiller en god eller dårlig rolle for eleverne, men at det er et dilemma for lærerne, som bedømmer eleverne, og som både skal motivere eleverne til at gøre sig umage, men også til at have fokus på læring og ikke bare karakterer.  

- Trods lærernes overvejelser om at nedtone betydningen af karakterer, står eleverne tilbage med en forståelse af, at karakterer vigtige. Eleverne peger fx på, at nogle lærere bruger karakterer til at sige, at de skal ’stramme sig an’. Andre elever fortæller, at lærerne taler betydningen af karakterer ned – men at de samtidig opfordrer eleverne til at gøre sit bedste og giver eleverne strategier til at få gode karakterer, siger Ditte Nissen Storgaard.

Et survey-eksperiment viser, at elever i 9. klasse angiver en signifikant højere motivation for at gå i gang med den næste aflevering, når de får en højere karakter, end de forventede, i deres seneste afleveringsopgave.

Effekten svarer til, at eleverne angiver, at de vil være 17-20 procentpoint mere motiverede for at påbegynde næste opgave, end hvis de fik en lavere karakter end forventet.

Eleverne ønsker selv karakterer

Undersøgelse viser, at eleverne selv efterspørger og ønsker at få en karakter. 

Allerede i 7. klasse har 54 pct. af eleverne prøvet at få karakter for deres skolearbejde. Og hvis man spørger eleverne, om de foretrækker at få både feedback og karakterer eller kun en af delene, angiver 83 pct. af eleverne, at de foretrækker at få karakterer (med eller uden feedback), mens kun 17 pct. foretrækker at få feedback uden en karakter.

I 9. klasse er 59 pct. af eleverne enige i, at når man får skriftlig eller mundtlig feedback uden en karakter, kan det være svært at kende sit faglige niveau. Det gælder kun 42 pct. af eleverne i 7. klasse. 

75 pct. er desuden enige i, at det betyder meget for dem at få gode karakterer, mens kun 5 pct. er uenige.

Eleverne bruger blandt andet karaktererne til at sammenligne sig selv med de andre elever i klassen. 

35 pct. af eleverne er enige i, at det betyder meget for dem, at være blandt de dygtigste i klassen, og 57 pct. ønsker at have bedre karakterer end de fleste af klassekammeraterne. 

I alt er der indsamlet besvarelser fra 1.985 elever.